United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !
GINA. Ikke stå og rod i fars sager, Hedvig. Jeg vilde bare rydde lidt. GINA. Gå heller ud i køkkenet og se om kaffien holder sig varm; jeg vil ta' brettet med, når jeg går ned til ham. Å, nej da, Ekdal, kommer du alligevel? GINA. Ja, ja; kan nok tænke mig det. Men Jøss' da, hvorledes er det, du ser ud! HJALMAR. Ser ud? GINA. Og så den pene vinterfrakken din! Nå, den har da fåt sin bekomst.
HJALMAR. Ja visst ved jeg det. GREGERS. Nej, du ved ikke. Men jeg ved det. Det var vidnesbyrdet! HJALMAR. Hvilket vidnesbyrd? GREGERS. Det var en barnlig offerhandling. Hun har fåt din far til at skyde vildanden. HJALMAR. Skyde vildanden! GINA. Nej, tænk ! HJALMAR. Hvad skulde det til?
GINA. Nej, idag ikke. HEDVIG. Du skal se, der kommer nok nogen imorgen, far. HJALMAR. Gid det var så vel; for imorgen tænker jeg at ta' fat med hele mit alvor. HEDVIG. Imorgen! Nej men husker du da ikke, hvad det er for en dag imorgen? HJALMAR. Nå, det er jo sandt . Ja, så iovermorgen da. Herefter vil jeg gøre al ting selv; jeg vil være ganske alene om hele arbejdet.
Flygt, hvis du kan, endnu i denne time! Ad alle veje kommer fiendens hær; din lejr omringes, Catilina! CATILINA. Fat dig; du taler vildt. Har rejsen rystet dig ? CURIUS. O, nej; men frels dig mens det end er tid! Forrådt! Hvad siger du? CURIUS. Forrådt bag venskabs maske! CATILINA. Nu du fejler; de vilde venner er mig tro som du. CURIUS. O, ve dig da for dine venners troskab!
WERLE. Er det den livsopgaven, du talte om igår? GREGERS. Ja. Du har ikke levnet mig nogen anden. WERLE. Er det da mig, som har forkvaklet dit sind, Gregers. GREGERS. Du har forkvaklet hele mit liv. Jeg tænker ikke på alt det med mor . Men det er dig, jeg kan takke for, at jeg går og jages og nages under en skyldbetynget samvittighed. WERLE. Aha, det er samvittigheden, som det er galt fat med.
På et sligt vendepunkt, da hele hans liv har fåt et nyt grundlag ? Hvor kan De tænke Dem, at en personlighed som Hjalmar ? RELLING. Å, personlighed han! Hvis han nogensinde har havt ansats til den slags abnormiteter, som De kalder personlighed, så er både rødderne og trævlerne ble't grundigt exstirperet allerede i gutteårene; det kan jeg forsikkre Dem.
Men jeg kan da ikke gå og være så græsselig bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. Jeg skønner nok, hvad det er. Kanske jeg ikke er fars rigtige barn. Hvorledes skulde det gå til? HEDVIG. Mor kan jo ha' fundet mig. Og nu har kanske far fåt vide det; for sligt har jeg læst om. GREGERS. Nå, men om så var HEDVIG. Ja jeg synes, han kunde holde lige meget af mig for det. Ja næsten mere.
Og da jeg begyndte at skjønne det, visste jeg, at jeg vilde hellere dræpe mig, end gifte mig med ham . Og hadde de faat truet mig til det jo jeg skulde blit en nydelig en jeg hadde kommet til at ta alle de elskere, jeg kunde faat fat i, bare paa trass, for at hevne mig paa dem allesammen . Papa skjønner det nu, og han har sagt, jeg kan faa penger av ham, naar jeg vil .
Nu står jeg og ser på disse Penge et Sekund, jeg fornemmer, at det er galt fat med noget, jeg overvejer ikke, tænker slet ikke på nogen Ting, falder blot i Staver over al denne Rigdom, som ligger og lyser foran mine Øjne. Og jeg samler mekanisk Pengene op. Jeg står der udenfor Disken, dum af Forundring, slagen, tilintetgjort; jeg gør et Skridt hen mod Døren og standser igen.
«Det maa være storartet pent » Helge hugget begjærlig fat i samtalens traad. «Jeg vet ikke, hvordan malakit eller cristalla rossa er men jeg synes, saanne koraller maa være allerpenest til Dem.» «Kan dere høre da Ahlin, De som vilde ha mig til at ta malakitkjeden.
Dagens Ord
Andre Ser