United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
For en Sikkerheds Skyld tog han sin Revolver ud af Hylstret, trak Dolken, som han altid bar i sit Bælte, frem, saa at den var nem at faa fat paa, og var snart efter oppe i tredje Etage, hvor han saa Rokhalskys Navn paa en Messingplade.
HEDVIG. Ja, det er bare brevet. Det andet kommer vel siden. Men tænk, et brev! Jeg har aldrig fåt noget brev før. Og så står der «frøken» udenpå det. HJALMAR. Lad mig se det brev. Der kan du se. HJALMAR. Det er grosserer Werles hånd. GINA. Er du viss på det, Ekdal? HJALMAR. Se selv. GINA. Å tror du, jeg skønner mig på sligt? HJALMAR. Hedvig, må jeg åbne brevet og læse det?
Med et Suk satte han sig til sit Skrivebord og tog energisk fat paa sit Arbejde. I
HJALMAR. Så det kalder du gale veje? Å, du forstår ikke, hvorledes en mand har det, når han sørger og fortviler; navnlig en mand med mit ildfulde gemyt. GINA. Nej, nej; kan så være, det. Og jeg regalerer jo slettes ikke på det heller; for du blev jo så inderlig bra' en mand, straks du havde fåt hus og hjem.
Guldfundene i Colorado satte feber i alle, og sammen med en kamerat drog Bill, som endnu ikke hadde fyldt fjorten aar, avsted til Pilseâs Peak for at finde sin million. Men det var lettere sagt end gjort. Der skulde et bekostelig maskineri til for at utvinde guldet, og guttene var ikke sterke nok til at ta fat som almindelige grubearbeidere og paa den maaten tjene de nødvendige penger dertil.
Den kan være fin. Men jeg skal sige dig, ikke alle årgangene er lige fine; det kommer alt an på, hvor meget solskin druerne har fåt. GINA. Nej, du ved da også al tingen, du, Ekdal. EKDAL. Og det gav de sig til at disputere om? HJALMAR. De vilde prøve på det; men så fik de den besked, at det var ligedan med kammerherrer. Af dem var heller ikke alle årgange lige fine blev der sagt.
Han vidste fra Helene, at de to Søstre havde arvet en lille Formue efter deres Fader, men at de havde givet alt, indtil den sidste Skilling, til den store Sag og nu fortjente deres Brød ved Afskrivning eller hvilket som helst andet Arbejde, de kunde faa fat paa.
HJALMAR. Hun er det eneste, ja. GREGERS. Hvad er det, du siger! HJALMAR. Ja du; for der er al truende fare for, at hun kommer til at miste synet. GREGERS. Blir blind! HJALMAR. Ja. Endnu er bare de første tegn at spore; og det kan jo gå bra' en tid endnu. Men lægen har varslet os. Det kommer ubønhørligt. GREGERS. Dette her er jo en skrækkelig ulykke. Hvorledes har hun fåt det?
„Naa ja!“ fortalte han, „saa greb de altsaa dem alle fire, men den femte, som var deres Fører, fik de ikke fat paa han forvandlede sig til en gul Kat og forsvandt op igennem Skorstenen.
Andrey fortalte hende det og ligeledes, at man i Hovedkvarteret havde bekræftet den gamles Ængstelser, saa at de blev nødte til at flytte straks. De tog øjeblikkelig fat paa at pakke de faa Ting sammen, som de vilde have med. Det lykkedes dem, tidlig næste Morgen, i
Dagens Ord
Andre Ser