United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
NILS LYKKE. I vilde sagt noget mere. Å nej, det kan være det samme. NILS STENSSØN. Hvoraf ler I, herre? NILS LYKKE. Af ingenting, herre! Ja, det får I gøre som I selv synes. NILS LYKKE. Så lad al forstillelse fare. I er kendt, grev Sture! Tror I også, at jeg er grev Sture? Jeg er ikke grev Sture. NILS LYKKE. Virkelig ikke? Hvem er I da? NILS STENSSØN. Mit navn er Nils Stenssøn. Nils Stenssøn?
I to er voksne mennesker; I får i guds navn kluddre og klusse med jeres forhold, hvis I har lyst til det. Men Hedvig skal I fare varsomt med, siger jeg; ellers kan I komme til at gøre en ulykke på hende. HJALMAR. En ulykke! RELLING. Ja, eller hun kan komme til at gøre en ulykke på sig selv og kanske på andre med. GINA. Men hvor kan De da vide sligt, Relling?
Manden stod slet ikke ganske rolig henne ved Nøglehullet, jeg hørte nu og da hans indeklemte Latter og så, at han rysted; ude på Gaden foregik der også noget, som adspredte mig. En liden Gut sad og pusled for sig selv i Solen over på det andet Fortoug; han aned Fred og ingen Fare, knytted blot endel Papirstrimler sammen og gjorde ingen Fortræd.
Med fare for sit eget liv hadde han nu reddet Bills og saaledes betalt sin gjæld. Næste dagen fik Dave sin ven anbragt paa vognen, og langsomt gik turen tilbake til Leavenworth. Efter tyve dages forløp naadde de Bills hjem, hvor hans mor og søstre tok imot ham, som om han var opstaat fra de døde. Tomhændet var imidlertid Bill og Dave ikke vendt hjem.
Arveligt, rimeligvis. Arveligt? GINA. Ekdals mor havde også svagt syn. HJALMAR. Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske hende. GREGERS. Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det? HJALMAR. Å du kan da tænke, vi nænner ikke at sige hende sligt. Hun aner ingen fare. Glad og sorgløs og kviddrende som en liden fugl flagrer hun ind i livets evige nat. Tak, tak, Hedvig. HJALMAR. Nej. Ikke smørrebrød nu.
Derfor maa vi ikke glemme, mens vi er paa jagt efter skatten her, at der er fare for at vi pludselig kan ha dem her over hoderne paa os. Og da slipper de nok ned nogen bomber uten først at si „se op“, eller „med Deres tilladelse“.“ „Det var godt du nævnte dette,“ sa Dale, „jeg har selv tænkt paa det, og at vi maa være paa vakt dag og nat.
SIGURD. Det tænker forvist ingen; men sent blev vi færdige, skulde vi nævne vore bedrifter, så mange vi her er. Fortæl os heller, Gunnar, om din Bjarmelandsrejse; det er fuldgod bedrift at fare så langt nord, og gerne hører vi på dig. HJØRDIS. Bjarmelandsrejse er farmands værk og lidet sømmelig at nævne mellem kæmper. Nej, begynd du, Sigurd!
Hvad kan hun vel være for dig? Ikke mere end Gunnar gælder i mine lønlige tanker. Hvad magt ligger der på, om to usle liv forspildes! SIGURD. Hjørdis, Hjørdis! HJØRDIS. Lad Gunnar blive her; lad Dagny fare til Island med sin fader; jeg følger dig i stål og plade, hvor du stevner hen.
Mandskapet tok ingen notis av ham længer, men grep alt hvad de kunde faa med av proviant, og gjorde sig istand til at forlate luftskibet. Og da anføreren saa at han risikerte at fare alene tilveirs med skibet, gjorde han sig færdig til at hoppe ut med de andre. Sir Ralph saa paa klokken. „Et halvt minut igjen!“ ropte han.
Alle var i denne egne, ophidsede Stemning, som stærk Spænding og Følelsen af forestaaende Fare fremkalder. De kunde ikke faa ud af deres Hoved, at det at komme over Grænsen fra Czarens Rige ikke var en overmaade farlig Historie, endskønt David forsikrede dem, at det var den letteste Sag af Verden.
Dagens Ord
Andre Ser