United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det står nu til eder selv, om I inden en måned skal bære hampesnoren eller en gylden kæde om halsen. NILS STENSSØN. En gylden kæde? Og det står til mig selv? NILS STENSSØN. Ja, så måtte fanden betænke sig længe! Men sig mig bare, hvordan jeg skal bære mig ad. NILS LYKKE. Det skal jeg. Dog først sværger I mig en dyr ed på, at intet levende menneske i den vide verden får erfare, hvad jeg betror jer.
Men hun blev glad i ungen især da Vesle-Ingeborg blev over aaret og var den søteste, svarteste lille tatertroll, man kunde tænke sig og moren hadde et nyt spædbarn. Egentlig hadde hun aldrig hat nogen følelse av, at Bernerungerne var hendes søskende. De lignet aldeles sin far.
«Langtifra.» Hun talte hidsig og irritert. «Din mor tok det formodentlig unaadig op, at jeg kom hjem til dere ifølge med din far.» «Det synes jeg nu ogsaa, dere kunde undgaat,» sa Helge spakt. «Jeg tar trikken hjem!» Overnervøs som hun var, rev hun sig pludselig ubehersket fra ham. «Jeg orker ikke mere iaften, hører du? Jeg vil ikke ha disse scenerne med dig, hvergang jeg har været hos dere.
GREGERS. Kan De mindes det, løjtnant Ekdal, når Hjalmar og jeg var oppe og besøgte Dem om sommeren og i juletiden. EKDAL. Var De? Nej, nej, nej, det sanser jeg ikke. Men tør nok sige, jeg har været en glup jæger, jeg. Bjørn har jeg også skudt. Har skudt hele ni. Og nu jager De aldrig mere. EKDAL. Å, skal ikke sige det, far. Jager nok en gang iblandt. Ja, ikke på den måden, da.
HJALMAR. Vogt Dem, siger jeg. GREGERS. Jeg skal forklare dig det. Min far gifter sig med fru Sørby. HJALMAR. Gifter han sig med hende! GINA. Å nej, Berta; blev det da endelig! Dette her er da vel aldrig sandt? FRU SØRBY. Jo, snille Relling, det er rigtignok sandt. RELLING. Vil De gifte Dem nu igen? FRU SØRBY. Ja, det blir nok til det.
ØRNULF. Det har jeg næver og våben itil at hindre. Og nu bort fra os! Hæderlige mænd har skam af dit samkvem! Ja ja, jeg får da værge mig selv så godt jeg kan; men det siger jeg: angre vil I, om I farer frem med lempe; jeg kender Hjørdis, og skal vel vide at ramme hende! DAGNY. Han pønser på hævn. Sigurd, det må hindres! Å, lad ham gøre hvad han lyster; hun er ikke bedre værd!
Nu farer de alle ud for at slåes, og jeg må ikke gå med; det er tungt at være den yngste i ætten. Dagny, hil og sæl dig, søster min! DAGNY. Thorolf! Alle gode vætter, du er jo bleven voksen! THOROLF. Nu ja, i fem år skulde jeg vel mene DAGNY. Ja ja, du siger sandt. I dig får Ørnulf en rask svend, hvis jeg ikke fejler. THOROLF. Vilde han bare prøve mig, så
Dagens Ord
Andre Ser