United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
Med rimelige bøder skal jeg være fornøjet; vægrer Gunnar sig ved sligt forlig, så får han friste de kår, som følger på. KÅRE. Godt møde, hærmænd! ØRNULF. Hærmænds møde skattes sjelden godt. KÅRE. Er I hæderlige mænd, så tilsiger I mig fred iblandt jer; Gunnar herses husfolk står mig efter livet! ØRNULF. Gunnar herse! SIGURD. Så har du øvet ondt imot ham! KÅRE. Min ret har jeg øvet.
FRØKEN SKÆRE. Og læg så til en gammel grusom far, som bare gik omkring og skilte hjerter; jeg tror der også en formynder var, for endnu mer at øge deres smerter. Men hun blev ham og han blev hende tro; de drømte sammen om et stråtækt bo, et snehvidt får, som kunde nære to. FRU HALM. Ja i det højeste en liden ko,
GREGERS. Og så blev det til forlovelse? HJALMAR. Ja. Unge folk kommer jo så let til at holde af hinanden ; hm Sig mig, da du var ble't forlovet var det da, at far lod dig ; jeg mener, var det da, at du begyndte at lægge dig efter fotografering? HJALMAR. Ja netop. For jeg vilde jo gjerne komme ivej og sætte bo jo før jo heller.
I det hele dudde han jo ikke til at være sammen med folk og sletikke med saanne som disse. Se hvor tankeløst Jenny Winge nu tar om det tykke, uklare ølglasset med den mørkerøde vin de var en seværdighet for ham hans far hadde snakket om dem gjort ham opmerksom paa det glasset, hun hadde i haanden, piken paa Marstrands romerbillede i Kjøbenhavns museum.
MARGIT. Det er ret nok; men kongens bryllup holdes i disse dage med stor pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfsøn med. BENGT. Ja, og der kunde vi også have været med, såfremt min hustru havde villet. MARGIT. Og da får I vise, om I mægter at styre jert vilde sind. BENGT. Ja, mærk jer det. MARGIT. I rører ikke eders økse; hører I, Knut Gæsling!
Her er så mørkt.« »Nej, Tak, lad mig bare være her,« svarer jeg. Hendes Venlighed gør mig med en Gang bevæget, jeg betaler Bifen straks, giver hende på Slump, hvad jeg får fat i nede i Lommen, og lukker hendes Hånd til. Hun smiler, og jeg siger for Spøg, med Tårer i Øjnene: »Resten skal De have at købe Dem en Gård for . . . . Å, velbekomme!« . . . .
Jack, som stod med kikkerten, mens Tony utaalmodig ventet paa sin tur til at faa se, satte i et forbauset utrop, og vendte sig raskt mot de andre: „Der kommer en mængde smaa røksøiler ut fra aeroplanet. Sandelig tror jeg ikke de skyter!“ ropte han ophidset. „Se far, se
Ja det er det da rigtignok. HJALMAR. Ja visst er det så. Femten år på nogen få måneder nær. GREGERS. De var lange så længe jeg leved dem; nu bagefter ved jeg næsten ikke, hvor den tiden er ble't af. EKDAL. Se så, du, Hjalmar, nu kan vi sætte os og snakke om dette her hm. Hvad var det nu for noget? Far, her er nogen. Gregers Werle . Jeg ved ikke, om du kan huske ham. Werle? Er det sønnen, det?
Stikker til bunds så dybt de kan vinde, far; bider sig fast i tang og i tarre og i alt det fandenskab, som der nede find's. Og så kommer de aldrig op igen. GREGERS. Men, løjtnant Ekdal, Deres vildand kom da op igen. EKDAL. Han havde slig en urimelig glup hund, Deres far. Og den hunden den dukked efter og hented anden op igen. Os så fik I den her?
GINA. For så har du det fra hånden, ser du. HJALMAR. Ja, jeg sidder jo her og stræver med disse billederne EKDAL. Ja ja, gud bevar's når du har det så travlt, så . Hm! Har du det travlt, far? Når du har det travlt, så har jeg det også travlt. Hm! HJALMAR. Ja ja da. Hm; ser du, Hjalmar, så svært travlt har jeg det jo ikke. HJALMAR. Jeg synes du sad og skrev.
Dagens Ord
Andre Ser