United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var mange aar nu siden han døde, og hver gang Malinda var hjemme maatte hun bort til kirken for at ha en stille stund, og for at kalde frem i erindringen minderne om far og de lykkelige barndomsaar. Hendes mor døde da Malinda var bare tre dage gammel og laa begravet nede i Illinois hvor familien hadde bodd før de flyttet til Nordvesten.
HJALMAR. Ikke straks; først kom den hjem til din far; en der vilde den ikke trives; og så fik Pettersen besked, at han skulde gøre ende på den Hm ja, Pettersen den torsken På den måden var det, at vi fik den, ser du; for far kender noget til Pettersen; og da han hørte dette her med vildanden, så maged han det så, at han fik den overladt.
Og med sin far, som var død, før hun kunde huske. Han var i graven og i himmelen, men i virkeligheten bodde han hjemme hos mor og hende han hang over pianoet og saa paa alt, mor og hun gjorde og hørte efter alt de sa moren snakket og snakket om ham, og fortalte, hvad han syntes om alting det maatte de gjøre, og det maatte de ikke gjøre for far.
Naar min far fortæller om ungdommen i hans tid de snakket vist i munden paa hinanden med gyldne illusioner og alt slikt . Jeg har faen aldrig hat en eneste illusion at snakke om i alle aarene opefter. Og de aarene er gaat spildt kan ikke faaes tilbake.» «Det der har De ikke ret i at si, kandidat Gram.
Jeg har disse to smaa værelser heroppe paa Hægdehaugen lige i nærheden af den løkke, hvor jeg er født og har levet til mit tiende aar, da min far kom som foged til Numedal. Fra mit vindu ser jeg toppene af de to store kastanjetrær udenfor indgangsdøren til mit barndomshjem. De er ikke synderlig forandret.
Så kommer der nogen i Trappen. Jeg er øjeblikkelig tilbage i Virkeligheden, genkender Saksen og stikker Knapperne skyndsomt i Lommen. Han vil forbi, besvarer ikke engang min Hilsen, får det pludselig så travlt med at se på sine Negle. Jeg standser ham og spørger efter Redaktøren. »Ikke tilstede, Di.« »De lyver!« sagde jeg.
GREGERS. Nu svarer jeg ikke på mere. WERLE. Farvel da, Gregers. GREGERS. Farvel. Nu gik han jo? GREGERS. Ja. RELLING. Den frokosten, den gik da i vasken. GREGERS. Tag på dig, Hjalmar; du må gå en lang tur med mig. HJALMAR. Ja gerne det. Hvad var det, din far vilde? Var det noget om mig? GREGERS. Kom bare. Vi må snakke lidt sammen. Jeg går ind og trækker frakken på.
Jeg ser skikkelser for mig, så livagtigt, at jeg kunde gribe i dem. Er jeg ikke længer rådig over min forstand? Det går over. Det har ingen nød; det går over. Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder ser truende på mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod væggen. Vi vil sejre; og så står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen. Ved målet? At få ham tilbage?
At hans far trodde det, lad det gå; for gamle løjtnanten har jo været et fæ alle sine dage. GREGERS. Han har alle sine dage været en mand med barnesind; det er det, De ikke skønner. RELLING. Ja, ja da! Men da så den kære søde Hjalmar var ble't student på en måde, så galdt han straks for det store fremtidslys blandt kammeraterne også.
HJALMAR. Nogen forbedringer, ja. EKDAL. Men de må gøres, du. HJALMAR. Ja, lad os snakke lidt om de forbedringerne, far. Kom her, så sætter vi os i sofaen. EKDAL. Ja nok! Hm, tror, jeg vil stoppe piben først; må nok renske den også. Hm. Renske piben, du. HJALMAR. Å ja, ja, Gina, lad ham bare ; den stakkers skibbrudne gubbe. Ja, de forbedringerne, dem er det bedst, vi får fra hånden imorgen.
Dagens Ord
Andre Ser