United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
To Rækker Politibetjente holdt Midten af Gaden fri, for at Fangevognen og Eskorten uhindret kunde passere. Bag dem stod Mængden atter tæt pakket. Andrey gjorde en kort Omvej og kom endelig til den længst borte liggende Del af Gaden, hvor han fandt en god Plads.
Han fandt Vennen hjemme, begravet i sine Bøger og Manuskripter. I
Men Longley fandt det sikrest fremdeles at ha kanonmundingen vendt imot dem mens de styrte bort til sin motstander, og Sir Ralph gik ut paa platformen for at praie mandskapet derover. De stod der alle og hang over rækverket paa gondolen. En høi, tynd, skjegget mand, som øiensynlig var anføreren, svarte med sterk amerikansk akcent.
Jenny bad for sig Cesca ryddet som en hvirvelstorm stuvet alle vildfarne effekter bort paa steder, hvor Jenny aldrig fandt dem igjen. Tilslut banket hun de manglende tegnestifter i billederne, som hang skjævt og krøllet sig paa væggene brukte sin ene sko til hammer. Gram kunde ikke bli rigtig klok paa frøken Jahrmann.
Hahn saa jo selv, hvordan det stod til, saa han fandt sig i det uundgaaelige; men han vilde have greie paa hvordan det var gaaet for sig. Det var da Dick saavidt fik stønnet frem: «Overfald hr. grosserer, overfald paa sagesløs mand.» Og med det samme besvimet han yndig, forsikrer jeg dig. De gjør det ikke bedre paa den nationale.
Longley brøt fortryllelsen ved at si: „Her paa denne øde ø ingenting . Men ute i verden, hundreder, tusener pund sterling.“ De stod stille en stund igjen, fortapt i beskuelsen. Saa vendte Dale sig mot Longley: „Men si mig nu, gamle ven, hvordan fandt du ut av dette?“ Longley famlet i lommen efter pipen. Nu kunde han ikke undvære den længer. „Det er ganske liketil hvordan jeg fandt det ut.
Og det faldt mig pludselig ind, at jeg lige så godt kunde gøre mig til Kæltring straks og gå hen til »Onkels« Kælder med Sengetæppet. Jeg kunde sætte det fast for en Krone og få tre passende Måltider, holde mig oppe til jeg fandt på noget andet; Hans Pauli fik jeg slå en Plade. Jeg var allerede på Vej til Kælderen, men standsed foran Indgangen, rysted tvivlrådigt på Hovedet og vendte om.
Jeg fandt min Dør, løfted den lidt på Hængslerne og åbned den uden Nøgle, som jeg var vant til, gik ind i Værelset og trak Døren lydløst igen. Alting var som jeg havde forladt det, Gardinerne var slået tilside for Vinduerne og Sengen stod tom; henne på Bordet skimted jeg et Papir, det var kanske min Billet til Værtinden; hun havde altså ikke engang været heroppe, siden jeg gik min Vej.
»Nej, nej, kære, det er vel så!« svared jeg og troed ham på hans Ord; der var jo ingen Grund for ham til at lyve i en så liden Sag; det forekom mig også, at hans blå Øjne stod næsten fugtige, da han undersøgte sine Lommer og ikke fandt noget. Jeg trak mig tilbage. »Undskyld, da!« sagde jeg; »det var bare en liden Knibe, jeg stod i.«