United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter middelskoleeksamen hadde hun gaat paa tegneskolen og hjulpet til hjemme i huset. Berner hadde altid interessert sig for hendes tegninger og selv været den første, som lærte hende litt om perspektiv og slikt alt han kunde selv. Han hadde trodd, hun hadde talent. Hans hund hadde de ikke raad til at beholde.
Førend Aarets første Høst, Løvetandens Foraarssne, falden var for Vindens Lee, gik i Byen alt det Ord, hvisket Huus fra Huus:«den slemme, unge Lord skal være hjemme» Men saaledes til det gik, at vi selve Bonny skyldte, at en Frist vi endnu fik før den Skurk sin Plan opfyldte.
For det andet blev nogen av dem som var med saa trætte av at kjøre, at de reiste kun til de to første stoppesteder, og saa kjørte de direkte bort til Gurine for at faa kaffe og fandt at hun var syk og ingen kaffe hadde kokt. Da de saa endelig kom hjem sent om kvelden, var de saa hungrige, at de maatte lave sig et skikkelig maaltid mat.
Dermed jeg fantastisk skjønt Bryst og Pande vilde smykke, dem, som Roser efter Regn, til min Mund vellystig trykke, hilse deres armodsgustne bruunbespettede forrustne polyplige Blæreknopper ømt som Anemonens Dopper, der til Stjerner sig udslaaer, som de første Blomstertinter der forkynde Nordens Vaar, efter treti Ugers Vinter.» II Appearance of England
«Ja nu er jeg jo rigtignok av den mening, at man i regelen kan takke sig selv for al motgang i sidste instans da.» Gram smilte. «Men at man som oftest ogsaa vil være istand til selv at utdra aandelige værdier av sin ulykke .» «Jeg er enig med dig i det første. Og i det sidste. Men bare saafremt ulykken ikke bestaar i, at ens selvagtelse blir forringet.»
Han havde under sin revolutionære Løbebane benyttet mange forskellige Pas og spillet mange forskellige Roller; men det var første Gang, at han skulde optræde som en Enke paa fyrre, og han gjorde Indsigelse imod denne Forvandling. „Det maa De lave om,“ sagde han til Sam, „jeg kan umuligt gaa for en Enke.“
"Gildet på Solhaug" skrev jeg i Bergen i sommeren 1855, altså for omtrent 28 år siden. Stykket opførtes sammesteds for første gang den 2. Januar 1856 som festforestilling til erindring om den norske scenes stiftelsesdag. Jeg var dengang ansat som instruktør ved det bergenske teater og ledede altså selv indstuderingen af mit stykke. Det fik en fortrinlig, en sjelden stemningsfuld udførelse.
Dale tænkte. Tankerne krydset hverandre. Det gjaldt at finde ut i næste sekund et middel til at redde livet. En anden ja de fleste vilde bare ha klamret sig med armene fast til det første og bedste, for saa aldeles lamslaat at vente det dræpende sammenstøt. Men ikke saa med Allen Dale. Hvad der gik gjennem ham, var: „Hvis jeg støter mot jorden, kan ingenting redde mig; ikke med denne fart. Umulig. Der vil ikke være noget som tar imot støtet. Hvad kan jeg gjøre for at faa noget til at ta imot det? Hvad kan jeg
DAGNY. Jeg går; men for Hjørdis kan vi være trygge: hun har gyldne hærklæder i buret, og værger sig nok selv. SIGURD. Det tænker jeg med; men gå du endda; styr din faders færd; våg over alle og over Gunnars hustru! DAGNY. Lid på mig. Vel mødt igen! SIGURD. Det er første gang, fosterbroder, at jeg står våbenløs mens du er stedt i fare. Hun kommer hid! SIGURD. Hvem? Hvor?
Saa kom hun paa det første skolebal, høitidelig av glæde i en ny, hvit kjole med grønne blomster aa hun husket den. Den var næsten fotsid, moren hadde sydd den efter et gammelt engelsk billede. Og hun husket det barneballet.
Dagens Ord
Andre Ser