United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg gik og tænkte mig netop den særlige Sort Rugbrød, som det skulde være så usigeligt godt at få gnave. Jeg sulted bitterlig, ønsked mig død og borte, blev sentimental og græd. Det blev aldrig Ende på min Elendighed! Så med en Gang standsed jeg op på Gaden, stamped i Brostenene og bandte hojt. Hvad var det, han havde kaldt mig? Tosken?
Var det ikke bedre alligevel, at De først lod ham kæmpe sin smertens kamp til ende? GINA. Å, det får han gøre bagefter. Først og fremst må vi få stagget barnet. Nu skal De sige mig, hvad det er for noget. Hvorfor vil ikke far vide af mig mere? GREGERS. De skal ikke spørge om det, forinden De er ble't stor og voksen.
GREGERS. Den gang var De slig en vældig jæger. EKDAL. Var så, ja. Kan nok være, det. De ser på munduren. Jeg spør ikke nogen om lov til at bære den her inde. Bare jeg ikke går i gaderne med den, så HJALMAR. Sæt dig nu, far, og få dig et glas øl. Vær så god, Gregers. Gregers sætter sig på stolen nærmest ved ham, Hjalmar på den anden side af Gregers.
Jeg ser skikkelser for mig, så livagtigt, at jeg kunde gribe i dem. Er jeg ikke længer rådig over min forstand? Det går over. Det har ingen nød; det går over. Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder ser truende på mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod væggen. Vi vil sejre; og så står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen. Ved målet? At få ham tilbage?
»De ved jo, at jeg ikke kan låne på Deres Briller,« sagde »Onkel«; »jeg har sagt Dem det før.« »Men jeg trænger et Frimærke,« sagde jeg dump; jeg kunde ikke engang få afsendt de Breve, som jeg skulde skrive. »Et ti eller fem Øres Frimærke, ganske som De selv synes.« »Gud velsigne Dem og gå Deres Vej!« svared han og kaved imod mig med Hånden. Ja, ja, så får det være! sagde jeg til mig selv.
»Godmorgen, da! . . . . Hør,« sagde han pludselig, »jeg skylder Dem altså nogle Kroner, og det er Skam, at jeg ikke har betalt dem tilbage for længe siden. Men nu skal De få dem med det første.« »Ja, Tak,« svared jeg. Men jeg vidste, at han aldrig vilde betale mig tilbage de Kroner. Øllet steg mig desværre straks til Hovedet, jeg blev meget hed.
Den fremmede herre skal I snart få i tale. OLAF SKAKTAVL. Nu, hvis I så lyster. NILS LYKKE. Og vi kan jo sikkert forlade os på dig i et og alt? FINN. Befalingsmanden i Trondhjem har stedse givet mig skudsmål for at være pålidelig. NILS LYKKE. Vel, vel; det har han også sagt mig. Altså, først og fremst, er nogen fremmed kommet herhid til Østråt før os iaften?
Han gjorde en tyst Bevægelse med Hånden, forat få mig til at være stille, og kiged atter indad Nøglehullet. Han stod og lo. »Kom hid!« sagde han hviskende. Jeg nærmed mig på Tæerne. »Se her!« sagde han og lo med en stille, hidsig Latter. »Kig ind! Hi-hi! Der ligger de! Se på Gammeln! Kan De se Gammeln?«
GREGERS. Er De slet ikke det mindste ræd for, at jeg skal la' min far få et nys om dette gamle bekendtskab? FRU SØRBY. De kan da vel tænke, at jeg har sagt ham det selv. GREGERS. Så? FRU SØRBY. Deres far ved hver eneste smule, som folk med nogen sandhed kunde falde på at sige om mig. Alt sligt har jeg sagt ham; det var det første, jeg gjorde, da han lod sig mærke med, at han havde hensigter.
Jeg gjorde Nar ad mig selv for disse latterlige Følelser, havde mig tilbedste med fuld Bevidsthed; jeg talte meget strængt og forstandigt, og jeg kneb Øjnene heftigt sammen, forat få Tårerne bort.
Dagens Ord
Andre Ser