United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg glemmer, hvor jeg er, står som en enkelt Riskost midt i Havet, mens Sjøen strømmer og larmer rundt omkring den. En Avisgut rækker mig »Vikingen«: D'n er morssom, ! Jeg ser op og farer sammen jeg er udenfor Semb igen. Hurtigt gør jeg helt om, holder Pakken skjult foran mig og iler nedad Kirkegaden, flau og angst for, at man skulde have set mig fra Vinduerne.

Men det tog sin tid alligevel før han blev indhentet, og da skøiten endelig var naaet frem paa praiehold havde Ratje den tilfredsstillelse at se at pumperne ikke længere tog. Tanken var altsaa tom. Det gav ligsom rygrad. Han slap rattet og gik agter i lugen til Dick. «Aabne bundventilen og slip ind saa meget sjøvand i tanken, som der er tid tilsagde han.

»Vent lidtl« råbte hun. »Er det Guldbriller, De har?« »Nej.« »Ja, Pokker ivold med DemOg jeg gik. Lidt efter kom hun løbende efter mig og råbte mig påny. »De kan være med mig alligevelsagde hun. Jeg følte mig ydmyget af dette Tilbud fra en stakkels Gadetøs, og jeg sagde Nej. Det var desuden sent Nat, og jeg skulde et Sted hen; hun havde heller ikke Råd til slige Opofrelser.

Vil du vinde hæderligere kår, du Nej, Ørnulf, bedre véd jeg, hvad der skikker sig. Er jeg kun ait agte for Gunnars frille, godt og vel, han hædre sig med dåd, hædre sig højt med dåd, at mine kår ingen skam volder mig!

Det var som om nu, for første gang, hun var vækket til liv ved harpeklang, som om hun først nu forstod at finde den rigdom, verden slutter inde. Og vel I vide, hver og en, at den, som er fængslet til fjeldets sten, kan løses let ved harpeleg!

Han var vant til at tænke paa sin egen eventuelle Paagribelse med en vis Ro; naar man var i Krig, maatte man være forberedt paa, at Lykken kunde vende sig. „Hvad er det for noget Snak!“ udbrød han og standsede brat foran David. „Vi skulde ikke være stærke nok? Vor Styrke ligger jo rundt omkring os. Dersom vi ikke faar tilstrækkelig Tilgang, saa er det kun et Bevis for, at vi ikke er meget værd.“

«Det er netop det » hun famlet efter ordene. «Det var det, jeg beundret hos ham. At han hadde kjæmpet sig op nedenfra. Til det, han nu er. Saan en kamp maa gjøre brutal, synes jeg. Ja, synes ikke De, det undskylder en hel del næsten alt?» «Tøv, Cescasa Heggen pludselig. «Hans Hermann blev opdaget, da han var tretten aar, og er blit hjulpet helt siden

RELLING. Inden tre fjerdingår er lille Hedvig ikke andet for ham end et vakkert deklamationstema. GREGERS. Og det tør De sige om Hjalmar Ekdal! RELLING. Vi skal snakkes ved, når det første græsset er visnet hendes grav. Da kan De høre ham gulpe op om «det faderhjertet for tidligt frarevne barn»; da skal De se ham sylte sig ind i rørelse og i selvbeundring og i selvmedlidenhed. Pas De !

Han vilde ikke have været saa ligegyldig, hvis dette Uheld var hændet paa et tidligere Tidspunkt; men efterhaanden som den afgørende Dag nærmede sig, var alle hans sjælelige Evner koncentrerede om selve det afgørende Øjeblik. Rædslen for Døden er saa dybt rodfæstet i ethvert Menneske, at vist kun meget faa kan overvinde den helt endog i Øjeblikke af den højeste sjælelige Spænding.

Fortæl mig endnu ét; det turde hænde sig, at jeg blev let tilsinds igen, som før. BJØRN. I er jo ikke længer noget barn. ELINE. Tilvisse! Men lad mig bilde mig ind, at jeg er det. Nu; fortæl! BJØRN. Der var engang en højbaaren riddersmand Skrig da ikke ; jeg er jo ikke tunghørt! BJØRN. Jomfru Eline, hvad fattes jer? Ingenting. Fortæl du kun.