United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men gi' mig pistolen! GINA. Vil du ha' den pigstolen med dig? HJALMAR. Ja. Min ladte pistol. Den er væk. Han ha' ta't den med sig ind. HJALMAR. Er han loftet? GINA. Ja visst er han loftet? HJALMAR. Hm, den ensomme gubbe. GINA. Havde vi nu ikke lejet bort værelset, kunde du ha' flyttet der ind. HJALMAR. Jeg skulde bli' boende under samme tag, som ! Aldrig, aldrig!

Helge hvisket utover sine drømmes by, hvis gater hans fot aldrig hadde traadt hvis huser ikke gjemte en kjendt sjæl: «Roma Roma evige Roma». Og han blev sky indfor sit eget ensomme jeg, og ræd, fordi han var hjertegrepet endda han visste, her var ingen som kunde belure ham. Og han snudde og skyndte sig ned mot den spanske trappe.

Frugtbare akre, haver og parker hadde avløst den golde prærie. Fjeldene og sandslettene var blit lagt i jernbanenes baand. Storbyer hadde reist sig, hvor engang det raat sammentømrede indianerfort hadde været civilisationens ensomme forpost, og mere end 15 millioner mennesker fandt sit levebrød der, hvor tidligere bare rødhudene hadde drevet sin primitive jagt.

Og mens Gert Gram kom med sin forklaring, møtte Jenny freidig hendes onde øine: «Det var da kjedelig, at Helge skulde være ute iaften. Tror De ikke, han kommer hjem litt tidlig da, fru Gram.» «Det var da ogsaa merkelig, ven min, at du ikke husket detsa fru Gram til sin mand. «Det er ikke no moro for frøken Winge heller at sitte her med os ensomme gamle hele kvelden

Alles øjne vogted eder, som den vindfløj, de skulde sejle efter. FRU INGER. Nu kom Herluf Hydefads oprør. Mindes I hin tid, Olaf Skaktavl? Var det ikke, som om en solfuld vår gik over hele landet! Stærke røster maned mig at komme udenfor; men jeg turde det ikke. Jeg sad tvilrådig langt fra striden min ensomme gård.

De talløse ruiner blev bare smaa skinnende murbiter strødd utover i det grønne, og pinjerne og eukalyptustrærne ved de smaa rosenrøde og okkergule huser stod uendelig ensomme og mørke og forlatte ute i den blonde, tidlige vaarens dag. «Kan De huske den første morgen, jeg var hernede, frøken Winge?