United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg vilde netop forme rigtig dybsindigt den Tanke, at det ikke var Bøger, som brændte, det var Hjærner, Menneskehjærner, og jeg vilde lave en ren Bartholomæusnat af disse brændende Hjærner. Da blev med en Gang min Dør åbnet med megen Hast, og min Værtinde kom sejlende ind. Hun kom midt ind i Værelset, hun standsed ikke engang Dørstokken.

Kanske jeg engang kan komme til at gjøre gjengjæld. Men Bill, som var mere optat av den store bjørnen end av faren, som nu var overstaat, svarte bare: Det er den første bjørnen, jeg nogen gang har skutt! Det skulde nu imidlertid ikke vare længe, før Dave fik leilighet til at gjengjælde Bill den tjenesten, han hadde vist ham.

GINA. Ja, du og gamle-far kommer nok engang til at gøre en ulykke med den pigstolen. Jeg tror, jeg har sagt, at et sådant skydevåben heder en pistol. GINA. Å, det er da ikke stort bedre, det, synes jeg. GREGERS. du er altså ble't jæger, du også, Hjalmar? HJALMAR. Bare lidt kaninjagt en gang imellem. Det er mest for fars skyld, kan du skønne.

Saa lo hun: «Uf dere er saamen slik allesammen jeg tror ikke nogen av dere get. Per bacco .» «Det far ni inte tro, FrancescaAhlin løftet hodet fra haanden et øieblik. Hun lo igjen. «Ja jeg skal ha mere likør jeg, dereBortimot morgen gik Helge ved siden av Jenny Winge gjennem mørke, utdøde gater. Engang stanset selskapet foran dem. To halvstore gutter sat paa en stentrap.

Det havde ikke for Alvor været i min Tanke, det havde næsten ikke faldt mig ind engang; løse, jagende Strøtanker kunde man virkelig ikke svare noget for, især når man havde en gruelig Hovedpine og bar sig næsten ihjæl et Sengetæppe, som tilhørte en anden Mand. Der vilde ganske sikkert blive en Udvej til Hjælp alligevel, når Tiden kom!

FRU SØRBY. Ja, vi har kendt hinanden i mange år. Det kunde såmænd engang ha' ble't til noget af hvert imellem os to. GREGERS. Det var sagtens godt for Dem, at det ikke blev. FRU SØRBY. Ja det De nok sige. Men jeg har altid ta't mig i vare for at efter indskydelser. En kvinde kan da ikke kaste sig rent væk heller.

Alle Krybverdenens nedtrampede Tilværelser rører sig endnu engang, stikker sine gule Hoveder op af Mosen, løfter sine Ben, føler sig frem med lange Tråde og synker pludselig sammen, vælter om og vender Bugen ivejret.

Det hjalp. At jeg dog ikke havde tænkt det før! Porten var åben, Staldkarlen hilste som sædvanligt Godmorgen. »Fint Vejrsagde han. »Ja« svared jeg. Det var alt, jeg fandt at sige. Kunde jeg bede ham om at låne mig en Krone? Han gjorde det vist gærne, hvis han kunde. Jeg havde desuden engang skrevet et Brev for ham. Han stod og smagte noget, han vilde sige. »Fint Vejr, ja. Hm.

Tal da for mig; frem går da, som rad, min tankes knopper, sprungne ud til kvad, lig modne liljer over tjernets strømme. FALK. Nej, sig det engang til med sandheds rene usvigelige røst, at du er min! O, sig det, Svanhild, sig Ja, jeg er din! FALK. Du sangfugl, sendt af Gud til mig alene!

Og dog, hvor forunderligt, når jeg i drømme bygged op mit eget vordende liv, da var altid du min helt, uden at jeg selv vidste det. Nu skønner jeg det hele. Had var det ikke jeg følte. Det var en anende, gådefuld længsel efter dig, du eneste, efter dig, som engang skulde komme for at forklare mig al livets herlighed.