United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !


FRØKEN SKÆRE. Men sig, herr Falk, mig syntes visens ende var mindre rig sådan poesi, som ellers findes hist og her deri. STYVER. Ja, og det var dog ganske visst let, at lidt mer mod slutningen placeret. Man kliner ind, lig kit i revnet bræt, til den blir fed nok, spækket, marmoreret. Ja, det går glat; jeg husker det godt ifra mig selv. GULDSTAD. Hvad? Har De Musen redet?

FINN. Det forunderligste er, at fru Inger har den samme mening , hvad mener hun? FINN. Hvad fru Inger mener? Ja, se, det er der nok ikke mange som véd. Men visst er det, at hun har ingen ro sig. Kan du ikke se at hun blir blegere og magrere dag for dag? BJØRN. Og slig dumhed tror du ? FINN. Ja, halvvejs. Der er ellers de, som udlægger den ting en anden måde.

Vi var blevet fine nu ombord i «Styggen IIVi havde solseil over hele agterdækket som var lastet med kasser og is for brislingens skyld. Om solseilet var der for min eller isens skyld skal jeg ikke kunne sige; men det er ligegyldig. Hovedsagen var at der i den smaahakkede is laa forvaret et halvt dusin selters, og at vi havde det som ellers hører til.

Men dette her Helges hjem det maatte jo ha været et rent helvede at vokse op i. Og det var, som misstemningen herfra skygget over dem, ogsaa naar de ellers var sammen. Men hun vilde vinde over det. Stakkars, stakkars gutten hendes. «Helge minog hun overvældet ham pludselig med kjærtegn.

Det er had og hævn, som forblinder dig, ellers vilde du skatte ham bedre. Som Sigurd skulde jeg været, da kunde jeg gjort dig livet lysteligit at bære. GUNNAR. Han er stærk af sind, og derhos stolt som du. GUNNAR. Aldrig! HJØRDIS. Ved list og svig blev jeg din hustru; det skal være glemt! Fem glædeløse år har jeg siddet her; glemt skal alt være fra den dag, da Sigurd ikke lever mere!