United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ingen sorg og ingen nød, hverken trængsel eller død, skal fratage mig hvad jeg i Jesus har.“ Da slog Asber-ungdommen paa hestene og kjørte forbi under vilde hyl og skrik som „Hello holyones“ og „Hello Happy Hooligans“. Asber-ungdommen kjørte da op til en bruskejænki inde i skogen, hvor der var „basketparti“ og dans den kveld.
Monoplanet var nu blit synlig ogsaa uten kikkert; men nogen detaljer kunde de endnu ikke se med blotte øine. Bare Jack, som saa ualmindelig skarpt, utbrøt igjen, endda mer ophidset: „Jeg ser røkskyer nu, uten kikkert ogsaa. Jo, jeg gjør! Kan ikke du, Tony? eller Longley?“ Begge forsikret nei; men nu sa Sir Ralph bestemt: „Jack har allikevel ret.
Det var omtrent som han saa paa et billede eller læste en beskrivelse i en bok. Bare at han nu følte sig tilovers saa haabløst. Saalænge det bare var i bøkerne og paa billederne, kunde han drømme sig til at være med. Men mellem disse folkene var han sikker paa, han aldrig slap ind. Faen forresten, det var bedst saan.
For at kunne tilbakelægge veien til Council Springs, som gik gjennem den flate og øde prærie, paa én dag, gav generalen ordre til, at marsjen skulde paabegyndes klokken 2 om natten. Speidernes leder Dick Curtis hadde beregnet, at turen skulde ta tolv timer. Men klokken blev 2 om eftermiddagen, og endnu saa man ikke noget til Council Springs eller til indianerne.
Man holdt disse Egenskaber for Træk af en Originalitet, der tilhørte hans Geni, og Flere, end man skulde troe, vare fornuftige nok til at tænke, at dersom Jan van Huysum ikke var saa bizar, vilde han heller ikke male saa herlige Blomsterstykker eller være den han var.
Det var det, som altid hadde skuffet ham i Tyskland og i Florens de ruiner, han hadde læst om og tænkt sig staaende i en romantisk ramme av løv og grønt, med blomster i murrifterne, saan som paa de gamle kobberstikkene eller paa teaterkulisser, de laa i virkeligheten skidne og støvede, og gult papirrusk og bulkede blikbokser og svineri fløt omkring dem, og der var hvass vinterlig luft om dem, og sydens vegetation var bare det graasvarte eviggrønt og de nakne, stikkende busker og det falmede, gule siv.
Jeg stod just på et lidt vanskeligt Punkt, der skulde komme en ganske umærkelig Overgang til noget nyt, derpå en dæmpet, glidende Finale, en lang Knurren, der tilsidst skulde ende i en Klimaks så stejl, så oprørende som et Skud, eller som Lyden af et Bjærg, der brast. Punktum. Men Ordene vilde ikke falde mig ind.
Ingen Præst eller Øvrighedsperson var til Stede ved den Anledning; de tilkendegav simpelthen deres Beslutning for Vennerne, saadan som man altid plejede at gøre i den Verden, de tilhørte.
Ja, han blev saa ivrig efter at vise alle og enhver sin dygtighet, at der snart i Leavenworth neppe var en vogn, et skur, et træ eller en port, hvor der ikke med store, skjæve kraakeføtter stod malet: William F. Cody. Eventyr som pelsjæger. Det blev forresten ikke lang tiden, Bill kom til at bli i skolen.
Men nu havde jeg allerede glemt »Nonnen«, og jeg spurgte Manden, hvor langt det vel kunde være til Holmestrand, regnet i gode, gamle geografiske Mile. »Til Holmestrand? Jeg vil antage . . . .« »Eller til Væblungsnæs?« »Hvad jeg vilde sige: jeg antager, at til Holmestrand . . . .«
Dagens Ord
Andre Ser