United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Hun vilde offre til dig, det bedste hun ejed i verden; for så måtte du da komme til at holde af hende igen, mente hun. Å, det barn! GINA. Ja, hvad hun kan finde på! GREGERS. Hun vilde bare ha' din kærlighed igen, Hjalmar; hun syntes ikke hun kunde leve den foruden. Der kan du selv se, Ekdal. HJALMAR. Gina, hvor er hun henne? Stakkers, hun sidder vel ude i køkkenet, kan jeg tro.
WERLE. Jeg har skaffet Ekdal arkskrift fra kontoret, og jeg betaler ham langt, langt mere for det, end hans arbejde er værd Hm; tviler ikke på det. WERLE. Ler du? Tror du kanske ikke det er sandt, hvad jeg siger? I mine bøger står der rigtignok ikke noget om det; for slige udgifter bogfører jeg aldrig. Nej, der gives vel visse udgifter, som det er bedst ikke at bogføre. Hvad mener du med det?
EKDAL. Hys! GREGERS. Og en tyrkisk and er det heller ikke. EKDAL. Nej, herr Werle; det er ikke nogen tyrkisk and; for det er en vildand. GREGERS. Nej, er det virkelig? En vild and? EKDAL. Jaha, det er det. Den «fuglen», som De sa', det er vildanden, det. Det er vor vildand, far. HEDVIG. Min vildand. For jeg ejer den. GREGERS. Og den kan leve her oppe på loftet? Og trives her?
De holder jo høns, løjtnant Ekdal! EKDAL. Skulde mene det, at vi holder høns. De er fløjet op nu. Men De skulde bare se de høns ved dagsens lys, De! HEDVIG. Og så er der EKDAL. Hys hys; ikke sig noget endnu. GREGERS. Og duer har De også, ser jeg. EKDAL. Å jo; kunde nok være, det, at vi har duer! De har rugekasserne sine der oppe under tagskægget, de; for duerne vil helst ligge højt, kan De skønne.
Den mand, som det gør, han får ta' følgerne. RELLING. Ikveld går jeg ud med Molvik. Fr'u Sørby. Det skulde De ikke, Relling. Gør ikke det; for min skyld. RELLING. Der er ikke andet for. GINA. Nej tak. Ekdal går ikke med på den slags apartementer. Å så ti da! RELLING. Farvel, fru Werle. Det lader til, at De og doktor Relling kender hinanden temmelig nøje.
GINA. Jøss', hvor har du da været henne med de to ranglefanterne? HJALMAR. Å, spørg mig ikke om uvæsentlige ting. Tror du, jeg er i stemning til at huske på enkeltheder? GINA. Bare du ikke har forkølet dig, Ekdal. Du er en skurk, Relling! En kæltring er du! Ah, skændige forfører! Kunde jeg så sandt få nogen til at snigmyrde dig! Her er en tår varmt, om du kunde ha' lyst.
Hvad er det, han vil mig? HJALMAR. Ingen ting; det er til mig, han kommer. EKDAL. Nå, så der er ikke noget på færde? HJALMAR. Nej visst ikke, nej. Ikke for det, ser du; jeg er ikke ræd, men Jeg vilde bare hilse Dem fra de gamle jagttomterne, løjtnant Ekdal. EKDAL. Jagttomterne? GREGERS. Ja, deroppe rundt omkring Højdalsværket. EKDAL. Nå, der oppe. Ja, der var jeg godt kendt før i tiden.
EKDAL. Det er Håken Werle vi kan takke for hende lige godt, Gina. Men han ser nu så kleint, far Deres. Hm; så blev hun bare skamskudt. GREGERS. Nå så; hun fik sig et par haggel i kroppen. HJALMAR. Ja, hun fik sådan en to tre stykker. HEDVIG. Hun fik det under vingen, og så kunde hun ikke flyve. GREGERS. Nå, så dukked hun vel til bunds da? Kan vide det. Gør altid så vildænderne.
DEN TYNDHÅREDE. Og det tillades ikke at gå en liden smule over stregen, fru Berta? Virkelig aldeles ikke? FRU SØRBY. Ikke i nogen henseende, kammerherre Balle. Hvad er det, De står og studerer på, Ekdal? HJALMAR. Det er bare et album, herr grosserer. Aha, fotografier! Ja, det er sagtens noget for Dem. Har De ikke taget nogen med af Deres egne? HJALMAR. Nej, jeg har ikke.
Dagens Ord
Andre Ser