United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Når en mand har følt skæbnens knusende slag på sit hoved, ser du . Sig din far farvel fra mig. GREGERS. Ja, ja. Går du lige hjem? HJALMAR. Ja. Hvorfor det? GREGERS. Jo, for så kommer jeg kanske hen til dig siden. HJALMAR. Nej, det skal du ikke. Ikke hjem til mig. Min bolig er trist, Gregers, især ovenpå et strålende gilde, som dette her. Vi kan altid træffes et steds ude i byen. Går De, Ekdal?
GINA. Nej, hvad du kan finde på! EKDAL. He he! Og det fik de på sin tallerken? HJALMAR. Lige op i øjnene fik de det. EKDAL. Du, Gina, han sa' det lige op i øjnene på kammerherrerne. GINA. Nej, tænk, lige op i øjnene. HJALMAR. Ja, men jeg vil ikke ha', at der skal tales om det. Sligt fortæller man ikke. Det hele gik jo også af i al venskabelighed, naturligvis.
Tak skal De ha', Relling. Nu må jeg først få gjort huset lidt rensligt og pent, og så . Kom og hjælp mig, Hedvig. Kan De forklare mig den åndelige rørelse, som nu foregår i Hjalmar Ekdal? RELLING. Jeg har, min sæl, ikke mærket, at der foregår nogen åndelig rørelse i ham. GREGERS. Hvad!
EKDAL. Har ikke fanget, den, jeg. Der er en viss mand her i byen, som vi kan takke for den. Den mand skulde da vel aldrig være min far? EKDAL. Jo så sandelig. Akkurat Deres far. Hm. HJALMAR. Det var da løjerligt, at du kunde gætte det, Gregers. GREGERS. Du fortalte jo før, at du skyldte far så mangt og mangfoldigt; og så tænkte jeg som så GINA. Men vi har da ikke fåt anden af grossereren selv
Er det sligt noget, du har gåt og grublet på i alle disse år der oppe? Jeg kan forsikkre dig, Gregers, her i byen er de historier glemt for længe siden for mit vedkommende. GREGERS. Men den ulykkelige ekdalske familje da! WERLE. Hvad vilde du da egentlig, jeg skulde gøre for de folk? Da Ekdal kom på fri fod igen, var han en nedbrudt mand, rent uhjelpelig.
Har du bogført, hvad det kosted dig at la' Hjalmar Ekdal lære fotografering? WERLE. Jeg? Hvorledes bogført? GREGERS. Jeg ved nu, at det var dig, som bekosted det. Og nu ved jeg også, at det var dig, som satte ham så rundelig istand til at etablere sig. WERLE. Nå, og så heder det endda, at jeg ingen ting har gjort for Ekdals! Jeg kan forsikkre dig, de mennesker har sandelig voldt mig udgifter nok.
EKDAL. De kan da vel forstå, at hun har et traug med vand til at plaske i. HJALMAR. Friskt vand hver anden dag. Men, snille Ekdal, nu blir her så isende koldt, du. EKDAL. Hm, lad os så lukke da. Er ikke værdt vi forstyrrer dem i natteroen heller. Ta' i, du Hedvig. EKDAL. En anden gang kan De få se hende rigtig. GREGERS. Men hvorledes fik De fanget den, løjtnant Ekdal?
HJALMAR. Nej; men de sa', du var gåt igennem ; og så vilde jeg følge dig. EKDAL. Hm, snilt af dig, Hjalmar. Hvad var det for nogen, alle de folk? HJALMAR. Å det var forskellige. Der var kammerherre Flor og kammerherre Balle og kammerherre Kaspersen og kammerherre så og så; jeg ved ikke Hører du det, Gina! Han har været sammen med bare kammerherrer. GINA. Ja, det er nok svært fint i det huset nu.
HEDVIG. Ja, det er bare brevet. Det andet kommer vel siden. Men tænk, et brev! Jeg har aldrig fåt noget brev før. Og så står der «frøken» udenpå det. HJALMAR. Lad mig se det brev. Der kan du se. HJALMAR. Det er grosserer Werles hånd. GINA. Er du viss på det, Ekdal? HJALMAR. Se selv. GINA. Å tror du, jeg skønner mig på sligt? HJALMAR. Hedvig, må jeg åbne brevet og læse det?
Du sa' jo GINA. Jeg vilde bare spørge, om du tror, vi kan dække frokostbordet her? HJALMAR. Ja, her har da vel ikke meldt sig nogen så tidlig? GINA. Nej, jeg venter ikke andre end de to kæresterne, som skal sidde sammen. HJALMAR. Fanden, at ikke de kunde sidde sammen en anden dag! GINA. Nej, snille Ekdal, dem har jeg bestilt til efter middag, når du sover.
Dagens Ord
Andre Ser