United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !


STRÅMAND. Og det er naturligt, at man har en utidig frygt for faren og for snaren; men lad ej tvilen Dem i sit garn, vær uforsagt; spejl Dem i mig og Maren! FRU STRÅMAND. Ja, jeg har hørt idag af Deres moder, at jeg var ligeså forknyt, som De, da vi fik kaldet

Det lyder til mig helt herned i graven. Men graven selv, den er stille stille! Er jeg til døsig ro da evig dømt? Skal end ej her ad sammenslyngte veje jeg vandre frem, som stedse var min lyst? Lig stjerneskuddet alting kom og svandt. Han mødte mig. En lønlig trolddomsmagt, en indre samklang drog os mod hinanden. Jeg var hans hævngudinde, han mit offer; men straffen fulgte hævnerinden brat.

Jeg følger dig til alle skyggers land; det bånd, mig binder, vil jeg sønderskære. FURIA. Hvi famler du med dolken? CATILINA. Hun skal . FURIA. De store magter jubler ved dit forsæt! Se, Catilina, hist din hustru kommer. AURELIA. Hvor skal jeg finde ham! Hvor kan han færdes! Nævn ej dette navn! AURELIA. Du lever! Vig bort! Jeg lever ikke. AURELIA. O, hør mig, elskte !

FURIA. Din skæbne? Hvortil fik du heltens kraft, om ej til kamp mod, hvad du skæbnen kalder? CATILINA. Ak, jeg har kæmpet nok! Var ej mit liv en stadig kamp? Og hvad er kampens frugter? Foragt og skændsel ! FURIA. Du er dalet dybt. Du higer mod et højt forvovent mål; vil gerne det; og du skrækkes dog af hver en hindring. CATILINA. Frygt er grunden ej.

FRU INGER. Let kunde jeg svare eder; men I vilde vel neppe tage mit svar for gyldigt. Lad os derfor ikke videre tale om, hvad der ej står til at ændre. Kom heller frem med, hvad der nærmest fører eder til Østråt. Trænger I til ly? Nu vel; jeg skal prøve at skjule eder. Har I andre ting behov, sig det; I skal finde mig rede OLAF SKAKTAVL. I tyve år har jeg været hjemløs.

O, gode herre, tør jeg tro dit ord? CATILINA. Ja; skynd dig, gubbe; løs din alders håb. CATILINA. En bedre brug, ej sandt, Aurelia? end til bestikkelser og stemmekøb. Vel er det skønt at knuse voldsmænds magt; men stille trøst har også sin belønning. O, rig og ædel er endnu din sjæl. Nu kender jeg igen min Catilina! FURIA. Det drøner hult. Det tordner visst deroppe.

Du vil ej sætte slig dit gode navn spil! FALK. Mit ramme alvor. Tidt nok påstod man, at ingen kan af kærligheden leve; jeg vise skal, den påstand er ej sand; thi jeg skal leve af den som en greve, især hvis frøken Skære, som jeg håber, levere vil herr Stråmands "livsroman" til skænkning ud, som feuilleton, i dråber. Gud stå mig bi! Hvad er nu det for plan? Mit livs roman?

I trange tider holdt vi trofast sammen; hun fordrer ikke stort af livets gammen, og jeg er nøjsom, har alt længe sporet, at jeg blev skabt for hjemmet og kontoret. Lad andre følge svaneflokkens flugt; liv i det små kan også være smukt. Hvad siger ej etsteds geheimeråd Goethe om melkevejen, skinnende og hvid? Af den kan ingen skumme lykkens fløde, og endnu mindre hente smørret hid

Hvad elskov er, véd ingen at forklare; hvori den stikker, denne glade tro, at én blev skabt til saligt liv i to se, det kan ingen mand jord besvare. men ægteskabet , det er noget praktisk, og ligeså forlovelse , min ven; og let det lar sig eftervise faktisk, at en er skikket just for den og den . Men kærligheden kårer jo iblinde . den vælger ej en hustru , men en kvinde . og hvis nu denne kvinde ej er skabt til viv for Dem ?

Solglad dag i hegnet have skabtes dig til lyst og leg; tænk ej , at høstens gave tidtnok vårens løfter sveg. Æbleblomsten, hvid og vakker, breder over dig sit tjeld, lad den langs alle bakker drysses vejrslåt næste kveld! KOR AF HERRERNE. Lad den langs alle bakker o.s.v. FALK. Hvad vil du om frugten spørge midt i træets blomstertid? Hvorfor sukke, hvorfor sørge, sløvet under slæb og slid?