United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Inden jeg kom hjem om Aftenen den Dag, havde der hændt mig følgende: Jeg stod udenfor en Skomagerbutik nederst i Karl Johan, næsten nede ved Jærnbanetorvet. Gud ved, hvorfor jeg var standset just udenfor denne Skomagerbutik! Jeg indad Vinduet, hvor jeg stod, men tænkte forresten ikke , at jeg mangled Sko netop da; min Tanke var langt borte, i andre Egne af Verden.

En kjæk og stram fyr i fast stilling en mand, som tok dem fra kontorets eller butikkens ensformige arbeidsdage og satte dem ind i et litet hjem, hvor tre værelser var fulde av deres egne eiendele og de kunde bre ut alle de smaa broderte stykkerne med nyperoser og blaaklokker, som de hadde sydd sine pikedrømme ind i Pikedrømme hadde de vel hat om kjærlighet.

De stjålne Arkivsager, Traktaten med en eller anden fremmed Magt, var ikke mere i min Tanke; den lille, flade Pakke der Bænken imellem os, og jeg havde ikke længer den ringeste Lyst til at undersøge den og se, hvad den indeholdt. Jeg var helt optagen af mine egne Historier, der drev underlige Syner forbi mine Øjne, Blodet steg mig til Hovedet, og jeg løj af fuld Hals.

Det er en anden Sag! Jeg lo hektisk ad mine egne Indfald og fandt dem såre morsomme. Der var virkelig ingenting, som fejled mig mer, jeg var vel bevaret. Jeg var at sige yderst vel bevaret endog! Jeg var et klart Hoved; der mangled intet det, Gud ske Lov og Tak! Min Munterhed steg efterhvert, som jeg drev om der Gulvet og samtalte med mig selv; jeg lo højt og følte mig voldsomt glad.

Hun kjendte forbauset, at hendes egne hænder dirret, da hun tok imod det første blad. Og hendes hjerte var saa besynderlig frygtsomt sammenpresset. Det var som hun følte, der vilde ske en ulykke: hun blev ræd pludselig ved at tænke paa, at ingen maatte vite om dette besøk at hun ikke turde si det til Helge.

For slig Vind fra bedre Egne, mild som Blomsterdufte, sendt, af mit Skib paa Timen drev. Som hun vilde foretegne, som Hun sagde, saa det blev; og før Ugens Rest var endt, gik det vel saa godt for Os, som for nogen Hastings-Lods. Deraf, Gentlemen, forklares, hvi en gammel Ulk som Jeg, da der af fra Briggen bares, hemmed mine Taarer ei.

Fuldstændig ligegyldig over for sine egne Fornødenheder, drog han en til Tider næsten latterlig Omsorg for dem, der var betroet til hans Førelse. Teen lavede han altid selv; han førte bestandig et Forraad med sig i Rejsetasken, fordi den Te, man købte undervejs, baade var ham for dyr og for daarlig. Maaltidet forløb livligt.

Jeg véd såre vel, man tar tilægte, familje stiftes, og deslige ting; De skal visst aldrig høre mig benægte, at der i verden findes kurv og ring, at rosenrøde små billetter skrives og lukkes med et duepar, som kives, at der går kærester i hver en gade, at gratulanterne får chokolade, at skik og brug har formet et reskript med egne regler for enhver "forliebt"; men Herregud, vi har jo og majorer, et arsenal med stort materiel, her findes trommer, huggerter og sporer, men hvad beviser det hele vel?

Det var over hende igjen altsammen væmmelsen, tvilen paa egne evner til at føle og til at ville og til at vælge tvilen, om hun for alvor ikke vilde det, hun sa til sig selv hun vilde ikke.