United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
De måtte skamme Dem! Nej, det havde jeg ikke troet om Dem! At De, som er så ung, allerede mister Håret! . . . . Nu skal De værsågod fortælle mig, hvorledes De egentlig lever Deres Liv hen. Jeg er sikker på, det er frygteligt! Men bare Sandhed, forstår De, ikke nogen Udflugter! Jeg skal nok forresten se det på Dem, om de vil skjule noget. Så, fortæl nu!«
De forlod altsaa Mødet sammen; paa Vejen spurgte Andrey hende, om hun ofte besøgte sin Fader, og hvorledes han egentlig havde taget Skilsmissen. Andrey nærede den dybeste Højagtelse for den gamle Advokat, og Tania vidste det.
Du kan stole paa, han skal nok vite holde kvinderne paa rette pladsen i sit liv som bagateller.» Gram lo. «Hvor gammel er egentlig din ven Heggen? Jeg vil haabe for mandens egen skyld, at han engang med tiden vil komme til at se litt anderledes paa det avgjørende i livet.»
De andre tre gik foran; Helge fulgte litt bakefter med hende. «Jamen frøken Winge ærlig talt, synes De ikke, jeg er en skrækkelig kjedelig fyr og ha faat med ut?» «Nei kjære . Det er bare det, at De kjender ikke os, og vi ikke Dem endda.» «Jeg har saa vanskelig for at bli kjendt med folk blir det egentlig aldrig. Jeg burde ikke blit med, da De var saa snil at spørre mig iaften.
De andre tok sig ogsaa en kort hvil, før de igjen fløi videre. I journalen blev notert: Den anden flyvning begyndte kl. 6 em. 29de juli. Snart forsvandt Murkat med sin takkede kystlinje. Under og foran dem laa det Arabiske Hav. Aftensmaaltidet, som blev indtat efterat det var blit mørkt, var ikke egentlig muntert. Alle tanker dreiet sig om Longley som laa der likedan med lukkede øine.
„Det er ikke egentlig noget særlig at bemerke ved det,“ sa flyveren. „Et aeroplan maa jo for at rulle hen over marken ha hjul, og disse maa være gjort fjærende for at dæmpe støtet ved landingen. Vi har naturligvis bare maattet bygge alt meget sterkere her ogsaa for vort aeroplan. Men vi har indført noget som jeg tror er meget heldig.
»Jeg syntes, De hilste så dybt?« »Gjorde jeg det?« »He, gjorde De kanske ikke det?« sagde »Jomfruen«. »Det var da besynderligt! Det var også blot Dem, hun så på hele Tiden.« »Hvor kender De hende fra?« spurgte jeg. Han kendte hende egentlig ikke. Det skrev sig fra en Aften i Høst.
Studentens navn var egentlig Larson, men da der var saa mange Larsons og navnet mindet sterkt om det gamle norske navn Lars, hadde han forandret det til Lewis; istedenfor Gregorius Larson het han nu George Lewis. Student Lewis hadde ogsaa læst teologi i to aar og hadde kun ett aar igjen, saa det kunde jo ha sin betydning for menigheten at bli kjendt med ham, mente W. U. Som sagt saa besluttet.
Det var virkelig også, som om jeg blot behøved denne lille glade Stund, dette Øjeblik af egentlig lys Henrykkelse, uden Sorger til nogen Kant, forat få mit Hoved i arbejdsdygtig Stand. Jeg satte mig ind til Bordet og gav mig til at sysle med min Allegori. Og det gik meget godt, bedre end på lange Tider; det gik ikke hurtigt; men jeg syntes, at det lille, jeg fik til, blev aldeles udmærket.
Dette var egentlig ikke noget Værelse for mig; her var nokså simple grønne Gardiner for Vinduerne, og så synderlig mange Spiger i Væggene til at hænge sin Garderobe på, var her heller ikke. Den stakkels Gyngestol henne i Hjørnet var i Grunden bare en Vits af en Gyngestol, som man mageligt kunde le sig fordærvet af.