United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
FURIA. Eller lyster dig en løvkrans af vinter-egen ved min moders hus, der visned da en ung vanæret kvinde med høje skrig sprang sansesløs i floden? CATILINA. Tøm alle hævnens skåler over mig på engang ud ! FURIA. Jeg er dit eget øje, dit eget minde og din egen dom. CATILINA. Men hvorfor nu ? FURIA. Ved målet skuer jo den trætte vandrer på sin vej tilbage. CATILINA. O, står jeg ved mit mål?
Der lagde sig en Rødme over hendes Pande, og en egen Følelse, der hverken var Had eller Hævn, fik hendes Hjerte til at bæve og hendes Øjne til at flamme. Her i dette fattige Værelse, i
Men saalænge vi ikke det kan, er vi utenfor Europa. Føler vi ikke grækernes og romernes historie som vor egen kulturs ældste historie, saa har vi ikke europæisk kultur.
Forhåne ham efter det, som her er øvet! HJØRDIS. Er gerningen gjort, så skal den også prises! Had og hævn svor jeg Ørnulf imorges; Jøkuls drab kunde jeg glemme, alt andet, kun ikke at han skændet mine kår. Frilleviv kaldte han mig; er det så, da har jeg ingen skam deraf; thi Gunnar er nu mægtigere end din fader; han er ypperligere og mere navnkundig end Sigurd, din egen husbond! GUNNAR. Ræd!
Det, der gør et kunstværk til sin ophavsmands åndelige ejendom, det er, at han har påtrykt værket sin egen personligheds stempel. Jeg mener derfor, at til trods for de antydede lighedspunkter er "Svend Dyrings hus" lige så ubestridelig og udelukkende et originalværk af Henrik Hertz, som "Käthchen von Heilbronn" er et originalværk af Heinrich v. Kleist.
Tag denne pæl; med den jeg spidded morgenstjernens øje; tag tag, og ram den tvers igennem liget, så mister det sin magt, og jeg er fri. Det ske, du sjæl, hvem jeg i had har elsket! Afryst dit støv og gå med mig til glemsel! Halvt jeg falder for min egen, halvt for fremmed hånd. Nemesis har gjort sin gerning. Dølg mig, dødens mulm! Mørke Styks, løft nu din bølges hoved højt og svulm!
Der sad jeg, et Bytte for de særeste Fantasier, tyssende på mig selv, nynnende Vuggesange, svedende af Anstrængelse for at bringe mig i Ro. Jeg stirred ud i Mørket, og jeg havde aldrig i mine Levedage set et sådant Mørke. Der var ingen Tvivl om, at jeg her befandt mig foran en egen Sort af Mørke, et desperat Element, som ingen tidligere havde været opmærksom på.
I det fjerneste Hjørne af Stuen opdagede Andrey Tania, og til sin egen Forbavselse følte han nu, da han stod Ansigt til Ansigt med hende, ingen Forvirring, men kun en dyb, stille Glæde over Gensynet. Da alle var til Stede, begyndte Forhandlingerne uden nogen som helst Indledning.
Den eneste Delagtighed, han kunde give hende i den, var nu at fortælle hende alt; men han tøvede. Han, hvis Nerver var blevne hærdede til Jern igennem de blodige, bitre Erfaringer, som den underjordiske Kamp indbragte, han manglede nu Mod til at hæve Dolken imod dette dyrebare Offers Bryst. „Andrey, min egen! Hvad er der i Vejen?
«Jamen Jenny jeg hadde ikke evnen til at se virkeligheten jeg kunde bare opfatte speilingen av den i andres drømme. Jeg manglet aldeles evnen til ut av realiteternes mangfoldighet at ekstrahere min skjønhet. Og jeg følte min egen avmagt. Og da jeg kom dit ned, saa grep barokken mig ind i hjertet. Forstaar du ikke den dype avmagt og sjælekvide under avmagten, frasen?
Dagens Ord
Andre Ser