United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Andrey var alene forvirret og urolig denne lidenskabelige, hviskende Stemme disse glødende Øjne havde i et Nu forandret alt i ham de havde vakt hans hede Længsel efter Livet Elskov og Lykke
Vasily sprang op ad Trappen for at give Andrey Besked, men mødte ham allerede paa Halvvejen; han havde fra Vinduet set Vatajko og kom nu roligt, fuldstændig udrustet gaaende ned ad Trappen. Hesten stod fuldt opsadlet i Stalden, i et Sæt var Andrey i Sadlen og fulgte tæt efter Vasily, som allerede havde besteget sin Buk og sat sine Heste i Bevægelse.
Jeg vet meget bedre end du selv, at slik du nu har det, trænges der bare et puf, og du stuper uti noget aldeles vanvittig. Men jeg elsker dig for jeg kan se hele den veien, som har ført dig dit, og om du stupte, saa fulgte jeg bare efter dig og forsøkte at bære dig tilbake paa armene mine og elske dig allikevel .»
Jeg vilde forebygge, at hun skulde begynde at takke mig for Pengene, og jeg siger derfor hurtigt, idet jeg allerede søger med mine Øjne omkring på Bordet efter Madvarer: »Ja, nu kommer jeg, forat få Kagerne.« Det forstår hun ikke. »Kagerne,« gentager jeg, »nu kommer jeg, forat få dem. Ialfald endel, første Forsyning. Jeg trænger ikke alt idag.« »Kommer De, forat få dem?« spørger hun.
En Stund efter måske en meget lang Stund; ti det var allerede bleven ganske stille overalt stod jeg besynderligt nok udenfor Tomtegaden Numer 11. Da jeg havde stået og summet mig et Øjeblik og forundret mig herover, gik jeg indad Porten for anden Gang, lige ind i Beværtning & Logi for Rejsende. Her bad jeg om Husly og fik straks en Seng. Tirsdag. Solskin og Stille, en vidunderlig lys Dag.
Det Ru, det Glatte, det Fløjelsagtige, det Transparente, den sandeste og brillanteste Glands alt Dette findes her forbundet med hint touche , som Naturen anviser, og som hverken kan tilskrives Maneer eller Tilfælde. Vaserne, som han vidste at anbringe heldigt, og hvori han satte sine Blomster, ere ligeledes efter Naturen.
Han venter en Stund, inden han haler sit Ur frem, og tager ikke sine Øjne bort fra mig imens. »Vel fire,« svarer han. »Akkurat!« siger jeg; »vel fire, fuldkommen rigtigt! De kan Deres Ting, hører jeg, og jeg skal tænke på Dem.« Dermed forlod jeg ham. Han blev til det yderste forbauset over mig, stod og så efter mig med åben Mund og holdt endnu Uret i Hånden.
De klatret høiere og høiere, i gaasegang og temmelig besværlig gik det. De snublet og gled, men kom da endelig aldeles andpustne og bedækket med et fint støv efter alle stenene de hadde sparket løs, op paa toppen. Og der møtte dem et eiendommelig syn. Toppen var praktisk talt rund; det saa virkelig ut som om nogen „hadde skaaret skalken av den“, som Tony
Andrey havde under Fægtningen saa udelukkende fæstet Soldaternes Opmærksomhed paa sig, at ingen af dem havde tænkt paa at se efter Kusken.
Et Øjeblik efter rulledes Transport-Baaren ind, og i det fulde Dagslys, som nu faldt paa det lille Gittervindue i Baaren, saa han den ulykkelige Bombemands udtærede, spøgelseagtige Træk! Efter tre Dages Ophold paa et Hospital ansaa man ham for tilstrækkelig restitueret til at kunne forflyttes til Fængslet.
Dagens Ord
Andre Ser