United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
NILS LYKKE. Og endnu mindre havde I vel ventet, at han skulde komme som ven? FRU INGER. Som ven? I føjer spot til al den smerte og skændsel, I har dynget over mit hus? Efter at have lagt et barn i graven for mig, vover I endnu NILS LYKKE. Tillad, fru Inger Gyldenløve, i det stykke kommer vi neppe til enighed; thi I tager ikke med i beregningen, hvad jeg ved samme ulykkelige lejlighed tabte.
GREGERS. Har du bogført nogen af de udgifter? WERLE. Hvorfor spør' du om det? GREGERS. Å, det har så sine årsager. Hør, sig mig, den tid, da du tog dig så varmt af din gamle vens søn, var ikke det netop just som han skulde til at gifte sig! WERLE. Ja, hvor pokker, hvor kan jeg efter så mange års forløb- ?
«Vet De » Jenny smilte lystig « Helge gik ogsaa efter mig paa gaten han og en veninde av mig og jeg. Ja han var nu altsaa gaat vild da, nede i de gamle gaterne ved Loppetorvet. Og saa kom han altsaa bort og snakket til os slog an, som det heter med et fint uttryk. Slik gik det til, at vi blev kjendt.
SIGURD. Men hør dog først ØRNULF. Nej, siger jeg! Selv må jeg fremme min ret; lad så lykken råde. Vennesæle råd er det Sigurd giver, men vil du fremme din ret efter bedste evne, så kan jeg råde bedre. Regn aldrig på bøder så længe Hjørdis har noget at sige; men hævn kan du få, ifald du vil lyde mig. ØRNULF. Hævn? Hvad råder du da til? SIGURD. Til ondt, det ser jeg nok! Hør ikke på ham!
Jeg sled mig frem det ene Kvartal efter det andet, nu og da hvilte jeg et Øjeblik på en Trappe. Når jeg bare ikke blev anholdt! Rædselen for Cellen forfulgte mig hele Tiden, lod mig slet ikke i Fred; hver Gang jeg så en Konstabel i min Vej, tusled jeg ind i en Sidegade, forat undgå at møde ham. Nu tæller vi et hundrede Skridt, sagde jeg, og forsøger vor Lykke igen!
Ja,« svarer jeg, »det ser ud til at vi skal få Vinter nu. Det ser ud til det.« Og lidt efter lægger jeg til: »Å, ja, det er ikke fortidligt.« Jeg hørte mig selv tale, men opfatted hvert Ord, jeg sagde, som om de kom fra en anden Person; jeg talte ganske ubevidst, ufrivilligt, uden at føle det selv. »Ja, synes De egentlig det?« siger Betjenten.
Men flyveren som sat der trygt fastbundet til sit sæte, var uforknyt. Han holdt blot rattet for høideroret fremover og lot aeroplanet skjene med næsen nedover, saa det saa ut som det styrtet like lukt i ødelæggelsen. Men som aeroplanet skjenet nedover, syntes et mirakel at ske. Litt efter litt, men tydelig, syntes pen kritiske vinkel at bli mindre. Aeroplanet begyndte øiensynlig at rette paa sig.
«Jeg kan ikke si det nu,» hvisket hun fortvilet. Helge strøk flygtig over hendes haar. Saa gik han. Jenny blev sittende paa sofaen og graate. Hun graat bitterlig og længe uten tanker. Og i den dype træthet som fulgte efter, trætheten fra alle disse maaneders smaalige pineri og smaalige ydmygelser og smaalige kjævl, kjendte hun sit hjerte saa tomt og koldt. Helge hadde vist ret.
Jeg forpligtet mig til taushet. Derfor maa jeg tie til han gir mig lov til at tale.“ „Ja men hvad har denne historien her med det?“ spurte Longley. „Det kan jeg ikke forklare nu uten at bryte mit løfte. Men da Jenkins beskrev mig fyrens utseende, fik jeg et ordentlig chok. Fordi jeg tror det er Sir Ralphs tjener som har brutt pulten op. Og han visste nok hvad han lette efter, skulde jeg tro!“
Vatajko bøjede tavs sit Hoved, og ingen tog mere til Genmæle. Man skiltes kort efter i Stilhed og Sorg; hver enkelt gik for at tilbagekalde sine Ordrer. Det blev Andreys Pligt at gøre Vennerne den sidste tunge Meddelelse og bede dem om at møde den uundgaaelige Skæbne med al den Højhed, de besad.
Dagens Ord
Andre Ser