dybt

Er sejrens ånd i denne sunkne skare? Jeg drømte at, som Ikarus, jeg højt opunder himlens hvælv bevinget fløj; jeg drømte, guderne min hånd forlened med kæmpekraft og bød mig lynets stråle. Og denne hånd greb lynet i dets flugt og slynged det mod staden dybt dernede.

Henrik Ibsen - Catilina

Da jeg, rystet dybt, mig læner over Rælingen, paa Speilet tvende Sommerfugle seiled, tvende deilige Falæner trygge der forelskte leged, som om Brædtet var et grønt Eiland, op af Havet steget. En var hvid, meer hvid end bleget Snekkeskal derindpaa Stranden, blaa, meer dunkelblaa den Anden end Skjærsommerdags Azur i den tropiske Natur. Eller mon i Aandens Magt fri Gestalten ned er lagt?

Henrik Wergeland - Den engelske Lods

Signe, tal ud, tal ud! SIGNE. Det var som et dybt, et ufatteligt bud maned mig udenfor kirkens mur over hej og dal, gennem li og ur. Mellem hvide birke jeg lyttende skred; jeg vandrede fast som i drømme; øde stod bag mig det hellige sted; thi prest og kirkefolk vandrede med, mens det koglende kvad monne strømme.

Henrik Ibsen - Gildet på Solhaug

Jeg havde et svare stræv med at stille ham tilfreds og da jeg nogenlunde havde beroliget ham piltet jeg iland. Luften ombord i «Styggen II» var ikke rigtig klar den dag. Men for min ven Dick Darling var jeg dybt bedrøvet. Syndens sold.

Burchard Jessen - S/S "Styggen"

Og da jeg nu har talt åbenhjertigt med eder, så lad også I enhver mistro fare. FRU INGER. I véd det da allerede? NILS LYKKE. Tilfulde. Det er ham jeg søger. Altså dog som Olaf Skaktavl sagde. Nu går jeg for at føre ham til eder. Hun henter ham! Ja, virkelig, hun henter ham! Dysten er halvvejs vunden. Så let havde jeg ikke tænkt, det skulde gå. Hun sidder dybt i det med urostifterne.

Henrik Ibsen - Fru Inger til Østråt