United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Rundt omkring dem viger mørket for en lysning klar, og i rummets midte skimter jeg et ensomt par; tvende kvinder, streng den ene og som natten sort, og den anden mild, som dagen, når den flygter bort. Ah, hvor selsomt velbekendte tyktes mig de to! Snart den enes smil mig vugged i en salig ro; snart den andens hvasse øjne gnistred som et lyn; skræk mig greb, og dog jeg fulgte gerne dette syn.
Det var sig en nat; jeg læned mig tyst op imod snekkens side; mine tanker stævned mod Norges kyst alt med de måger hvide. Da hvisked to røster bag ved min ryg; jeg vendte mig om; det var ham og hende; de så mig ikke; jeg sad så tryg; dog kunde jeg begge kende.
Havde hun nogensinde oplevet, at nogen havde givet hende til Forvaring en Slump Kroner, uden at vedkommende havde krævet dem tilbage? Nej, ser De der! Troed hun kanske, at det var stjålne Penge, siden jeg havde slængt dem til hende på den Måde? Nå, det troed hun dog ikke; det var endda godt, virkelig godt! Det var om jeg så måtte sige snilt af hende, at hun dog holdt mig for en ærlig Mand. Ha-ha!
Og nu forstod han, at disse selvsamme folk holdt paa at oparbeide stemning for at faa ham bort, bort og det snarest mulig. Imidlertid gik snakket i menigheten, og folk undret sig paa om presten ikke snart skulde resignere. Han kunde ikke brukes længere; ti ungdommen vilde nu forlate menigheten. Værst blev dog snakket da det kom ut i menigheten, at presten hadde $1,000 i banken.
„Naa, hvem ved, hvorledes det kan gaa!“ sagde den uforsagte Frihedsmand med et stolt Kast med Nakken. „Vi mødes nok udenfor en Gang! Fængselsmurene er høje, men en Ørn stiger dog endnu højere! I
Til venstre Side af Gaden holdt Vasilys Køretøj, og paa Bukken sad Vasily selv dog saa Andrey kun hans brede, krumme Ryg i den blaa Frakke og med den skinnende høje Voksdugshat. Han saa fuldstændig ud som en træt, udslidt Droskekusk, der i sløv Ligegyldighed venter paa en Passager.
HJALMAR. Jeg ved ikke ; jeg la' ikke mærke til Hvad pokker er der dog i vejen? Stik noget til ham derude; noget rigtig godt. Skal så gøre. Det var altså virkelig ham! HJALMAR. Ja. GREGERS. Og endda så stod du her og nægted, at du kendte ham! Men kunde jeg da ! GREGERS. kendes ved din far? Å, hvis du var i mit sted, så Aha, står man her og frisker op gamle minder fra studenterårene? Hvad?
STYVER. Officielt benævnes det "kopibog". Den protokol er egentlig som søljen, der lukker linet for kontorets barm; at gætte gåder der, forvolder harm. FALK. Og dog det var dig selv, som bad mig tale, og kaste ud et vink om pultens skat. STYVER. Ja, vidste jeg , at presten kunde dale så dybt i dynd, han, som har lykken fat, som er i embed, som har kone, børn, og penge til at trodse livets tørn?
FRU STRÅMAND. Her er visst gæstebud FRU HALM. Å, hvilken snak! FRU STRÅMAND. For gør vi bryderi FRU HALM. Nej ingenlunde; De kommer så tilpas, som tænkes kunde; min datter Anna blev forlovet just. Så lad mig vidne; elskov, kærligheden, det er en skat, som ikke møl og rust fortære kan, hvis der er noget ved den. FRU HALM. Men hvor det dog var smukt, De tog de små herind til byen med Dem.
FALK. Som digter; ja, thi det er hver den mand, i skolestue, tingsal eller kirke, hver den, i højheds som i ringheds stand, der øjner idealet bag sit virke. Ja, opad går jeg; flugtens hest er sadlet; jeg véd, min gerning er for livet adlet! Og nu, farvel! SVANHILD. Farvel! Et kys! SVANHILD. Det sidste! FALK. Om alle lys i verden slukkes ud, lystanken lever dog; thi den er Gud. Farvel!