United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !
SVANHILD. Men sig mig dog! FALK. Å ja, den ting er sagtens i sin orden; han tar eksamen, får sig straks en stilling, han går jo til Amerika som prest Og arver nok en ganske vakker skilling; ja, for det er vel Lind De mener? FALK. Bedst må De vel vide Ja, som brudens søster bør jeg jo FALK. Gud! Det er ej Dem ! SVANHILD. Som høster hin lykkens overflod? Ak nej desværre! Det er ej Dem!
Når I nu kommer fra kirken og har røgtet eders øvrige ærender, så rider I hid igen og tager del i laget. I kan da lære min søster at kende. KNUT. Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog var det ikke for at søge kirken, jeg red herned imorges. Min rejse gælder Gudmund Alfsøn, eders frænde. Min frænde? Hvor vil I søge ham? KNUT. Hans gård ligger jo bag næsset, på den anden side af fjorden.
STATILIUS. Nu, lad så være; samlet virker de ej ubetydeligt, og hele Gallien vil sende hjælp MANLIUS. som endnu ej er kommen. STATILIUS. Du tviler på at Allobrogerne vil holde ord? MANLIUS. Jeg kender disse folk fra fordums tid. Dog, lad det være godt. Den dag, som kommer, vil vel åbenbare, hvad guderne har over os besluttet. Men gå, Statilius, og efterse om alle vagter gør sin skyldighed.
Det havde faret værst med min Ryg og mine Skuldre; den Smule Gnaven i Brystet kunde jeg også standse et Øjeblik, når jeg hosted rigtig hårdt, eller når jeg gik dygtigt foroverbøjet; men Ryggen og Skuldrene havde jeg ingen Råd for. Hvordan kunde det dog være, at det slet ikke vilde lysne for mig?
„Det kunde saamænd godt være muligt,“ bemærkede Andrey alvorligt. „Han er rasende uforsigtig med alt det Kram!“ „Skal jeg ikke hellere løbe hen til ham og spørge ad?“ „Hvis han er sprængt i Luften, kan han dog ikke svare dig det er bedre, du venter; han kommer nok!“ I dette Øjeblik hørte de Larmen af en Vogn paa Gaden. „Der er han endelig!“ udbrød Vatajko.
Altid var han den første til at møde sin fader; thi det tyktes os begge, som vi ikke kunde leve hinanden en dag foruden. GUNNAR. Ørnulf, Ørnulf! DAGNY. Sigurd, Sigurd, det blir ham det tungeste! Nej og dog, det kan jo ikke dølges Min søn! Hvor er han? GUNNAR. Thorolf er dræpt! ØRNULF. Dræbt! Thorolf? Thorolf? Ha, du lyver! GUNNAR. Jeg gav mit varmeste hjerteblod for at vide ham ilive!
Så knuger naget også dette hjerte; som dit af hadet, hærdes det til stål; som dig, mig røvedes hvert håb, jeg nærte; mit levnet er som dit foruden mål. Og dog jeg gemmer taus min kval, mit savn; og ingen aner, hvad der gløder i mig. De håner og foragter mig, de usle; de fatter ej, hvor højt mit hjerte slår for ret og frihed, og for alt, hvad ædelt bevæged sig i nogen Romers sind.
„Nej!“ sagde Zina, „vi kan benytte vor Tid til noget bedre end det! Lad os gaa hen til Fængslet, saa behøver du ikke at gaa der med Vasily. Det er desuden rigtigst at undersøge Stedet ved Nattetid, da det dog er om Natten, du skal gøre Brug af dine Kundskaber.“
„Det er jo heller ikke ligefrem et Forslag, jeg gør,“ svarede han. „Det er kun et øjeblikkeligt Indfald, som dog maaske var værd at tage under nærmere Overvejelse. Kan du sige mig, hvor stor Eskorten er, som ledsager dem?“ „Sidste Gang var der fire Mand.“ „Kun fire! Det er ikke saa slemt, som jeg havde troet.“
Dagens Ord
Andre Ser