United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !


En Fuldmægtig gik omkring og beså disse Ansøgere, følte deres Arme og gav dem et og andet Spørgsmål, og mig gik han forbi, rysted blot Hovedet og sagde, at jeg var kasseret Grund af mine Briller. Jeg mødte op påny, uden Briller, jeg stod der med rynkede Bryn og gjorde mine Øjne hvasse som Knive, og Manden gik mig atter forbi, og han smilte, han havde kendt mig igen.

De finder sig noget at hage sig fast i, spænder Hælene mod et Komma eller en Ujævnhed i Papiret og står uryggelig stille sålænge, til de selv finder for godt at sin Vej. En Tidlang vedblev disse små Udyr at beskæftige mig, og jeg lagde Benene overkors og gav mig god Tid med at iagttage dem. Med én Gang bæved en eller to høje Klarinettoner op til mig fra Lunden og gav min Tanke et nyt Stød.

Jeg har set dig for nært hold. WERLE. Du har set mig med din mors øjne. Jeg forstår, hvad du sigter til. Men hvem bær' skylden for mors ulykkelige svaghed? Det gør du og alle disse ! Den sidste af dem var dette fruentimmer, som Hjalmar Ekdal blev makket sammen med, da du ikke længer å! Ord til andet, som om jeg hørte din mor. WERLE. Jeg tror næsten, at kløften er for bred imellem os to.

Han tog dog ikke nogen særlig Del i Forhandlingerne, men nøjedes med at iagttage Tania i hendes ny Virksomhed og var i høj Grad forbavset over at se, med hvilken Ligefremhed og Ynde denne fine, fornemt opdragne unge Pige forstod at bevæge sig iblandt disse tarvelige Mennesker.

Jo, det kunde gået langt værre . . . . det var vel kanske ikke farligt . . . . jeg troed ikke, at der var nogen Ting knust . . . . Å, jeg be'r . . . . Jeg drev hen til en Bænk det forteste, jeg kunde; disse mange Mennesker, som standsed op og gloed mig, havde gjort mig flau. Egentlig var det ikke noget Dødsstød, det var gået forholdsvis heldigt, når Ulykken endelig skulde være ude.

Han la ved paa varmen, tilberedte sine enkle maaltider, sov saa længe han kunde og fordrev resten av tiden med at læse i de bøkerne, som hans mor hadde git ham med paa veien. Hver dag skar han med kniven sin et merke i en lang stang for at holde rede paa tiden. Tolv av disse merkene prydet stangen, da han en morgen vaaknet ved at en haand blev lagt paa skulderen hans.

Godt, da jeg nu igjen kommer ind i biblioteket, og gaar og studerer paa hvad denne fyrens forsvinden skal bety, finder jeg lokket paa min pult splintret og brutt op. Og en liten privat skuffe hvor jeg gjemte disse ting, var aldeles i stykker, og hvad der er det vigtigste baade skrivelsen og dettegnsom jeg hadde der, var borte.“

Kan du huske den gamle Josef paa de italienske alterbilleder, han som altid staar ude i baggrunden eller ved en side, og ømt og sørgmodig betragter det guddommelige barn og dets unge og deilige mor, disse to, som helt er optagne af hinanden og slet ikke ænser hans nærvær.

Den gamle Herre var en Købmand fra Byen, som skulde følge efter sine to ældre Søstre til Øst-Sibirien. Bondekonen var Moder til en ung, lovende Knøs, og saa fremdeles; alle disse Mennesker, hvilken Klasse de end tilhørte, var knyttede sammen ved en stor fælles Sorg. Raslen af Kæder og Laase, der blev lukkede op, afbrød deres Samtale.

Jeg kom ned til Jærnbanebryggen igen. Nu sulted jeg ikke mer, blot den søde Mad, jeg havde nydt, begyndte at volde mig ondt. I mit Hoved støjed også påny de vildeste Tanker: Hvad om jeg i Hemmelighed overskar Trossen til et af disse Skibe? Hvad om jeg pludselig gav mig til at råbe Brand?