United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men nu skulde du gå ud lidt, som du plejer, Hedvig; nu er det så passelig skummert for dig. HEDVIG. Nej, jeg bryr mig ikke om at gå ud nu. HJALMAR. Jo, gør det; jeg synes, du myser så med øjnene; du har ikke godt af alle disse dampene her inde. Her er dump luft under dette tag. HEDVIG. Ja, ja da, så løber jeg ned køkkentrappen og går indover en liden stund.
MANLIUS. Ængst dig ej med disse tanker. Hvad er drømme vel? Indbildninger og tomme hjernespind, betydningsløse, uden grund og mening. CATILINA. Ja, du har ret; jeg vil ej gruble mere; nu er jeg rolig. Gå kun, Manlius; hvil dig en stund. Jeg vandrer her imens i enrum med mig selv og mine anslag.
GREGERS. Hvis De har ret, og jeg har uret, så er ikke livet værd at leve. RELLING. Å, livet kunde være ganske bra' alligevel, når vi bare måtte få være i fred for disse velsignede rykkere, som render os fattigfolk på dørene med den ideale fordring. I så fald er jeg glad, at min bestemmelse er, hvad den er. RELLING. Med forlov, hvad er da Deres bestemmelse? At være den trettende mand tilbords.
Disse Ungherrer, Bankmænd, Grosserere, Boulevardløver, som ikke engang slog Vrag på Sjømandskoner, tykke Kutorvets Marihøner, der kunde falde ned i det første det bedste Portrum for en Sejdel Øl! Hvilke Sirener!
„Det er sandt, ja,“ svarte Sir Ralph. „Men det som forvirrer mig, er disse „nøklerne“ vore. „Giv agt paa solopgangen“ det lyder visselig poetisk nok. Men jeg skulde ønsket det hadde været en litt mere praktisk nøkkel! Hvorfra, f.
» Nej , hører De!« råbte hun. Og hun lagde til disse sårende Ord: »Jeg kan jo ikke være tryg for, at De ikke er vanvittig.« Jeg holdt uvilkårlig lidt inde, og jeg sagde: »Det mener De ikke!« »Jo, ved Gud, De ser så rar ud! Og den Formiddag, De forfulgte mig, De var altså ikke fuld dengang?« »Nej. Men da var jeg jo ikke sulten heller, jeg havde netop spist . . . .« »Ja, så meget værre var det.«
Det var omtrent som han saa paa et billede eller læste en beskrivelse i en bok. Bare at han nu følte sig tilovers saa haabløst. Saalænge det bare var i bøkerne og paa billederne, kunde han drømme sig til at være med. Men mellem disse folkene var han sikker paa, han aldrig slap ind. Faen forresten, det var bedst saan.
Han hadde selv kaldt sine billeder, de som hang hjemme, en flittig og samvittighetsfuld elevs dilettantarbeider. Men dette det var hans eget . De saa bra nok ut ved første blik, disse store blade med de rike rammer av romansk løvverk og tekstens sirlige munkebokstaver. Farvevirkningen var ren og fin overalt ganske nydelig endda i nogen av dem.
HJALMAR. Jeg kan opvække hans selvfølelse fra de døde, i det jeg hæver det ekdalske navn til ære og værdighed igen. GREGERS. Det er altså din livsopgave. HJALMAR. Ja. Jeg vil redde den skibbrudne mand. For skibbrud led han allerede da uvejret brød løs over ham. Da disse forfærdelige undersøgelserne stod på, var han ikke længer sig selv.
En af disse Damer tidligere Zinas Amme blev givet Tania som Husbestyrerinde og fingeret Værtinde.
Dagens Ord
Andre Ser