United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
Silentium, nu har kopisten ordet! STYVER. Især om aftningen, når jeg var fri, jeg konciperte remser poesi, så lange, som ja to-tre brukne ark. Det gik! FALK. Du gav din Muse blot et spark, så traved hun STYVER. Ustemplet eller stemplet papir, se det var hende lige godt. FALK. Så poesien flommed lige flot? Men hør, hvorledes brød du ind i templet? STYVER. Ved hjælp af kærlighedens brækjern, ven!
Jeg bebrejder dig intet, således som jeg gjorde, da jeg endnu ikke kendte dig. Nu skønner jeg jo, hvor højt du sigter over alle andre. Hvor kan elskov være dig andet end en leg og kvinden et legetøj? NILS LYKKE. Eline, hør mig! ELINE. Jeg er vokset op under lyden af dit navn. Jeg hadede dette navn, fordi mig tykkedes, at alle kvinder krænkedes ved din færd.
Jenny bevæget læberne. Saa sa hun fort og fast: «Ja,» Helge smilte bedrøvet og kysset hendes haand: «Villig og gjerne? Fordi du vil være min? Fordi du ikke kan tænke dig nogen lykke, uten du er min og jeg er din? Ikke bare for du vil være snil mot mig? Ikke bare fordi du ikke vil gaa fra dit ord? Svar sandt!» Hun kastet sig ned over hans knæ i graat: «La mig reise bort!
Og Moderen, denne frugtsommelige Kone, der dominerer hele den trange Gade med sin Mave, svarer det tiårige Barn, idet hun griber ham i Armen og vil have ham med: »Sh! Hold Snavel'n din! Jeg mener, du bander ogsål Du bruger Kæften, som om du skulde været på Ludderhus i årvis! Nu kommer du ind!« »Nej, jeg gør ikke det!« »Jo, du gør det!« »Nej, jeg gør ikke det!«
Lad mig flytte ind med den i denne Hytte! ikke som din Hustru meer; dertil jeg uværdig er men som Annas Moder Eller lad os drage sammen heller over til mit eget Slot, Montbrillant i Normandi, tvende Miil fra Kysten blot.» Jeg alvorlig afbrød: «Ti! At jeg Dig tilgiver, Kvinde, er det Hele Du kan vinde. Mellem os maa alting være føler Du det ei? forbi.
SIGURD. Med ufred? KÅRE. Ja, det kan du lide på! Du hindred mig før; men nu tænker jeg det er dig kært nok! SIGURD. Kan vel være. KÅRE. Jeg har hørt om din handel med Gunnar; men går det som jeg vil, så kommer han med vege våben til mødet. SIGURD. Det er vovsomt værk du pønser på; agt dig, bonde! Lad mig om det; vil du takle dit skib inat, så skal vi lyse op for dig!
BJØRN. Hold kæft og pas din dont! Er hjelmen færdig? FINN. Den skinner som sølv i måneskin. BJØRN. Så sæt den væk. Se der; skrab gravrusten af sværdet. BJØRN. Hvad mener du? FINN. Eggen er borte. BJØRN. Kommer ikke dig ved. Lad mig få det. Se der er skjoldet. BJØRN. Hvad er det nu? FINN. En tom hjelm, et sværd uden egg, et skjold uden håndgreb, se, det er hele herligheden.
O, han skal føle, hvad et had som mit, et evig gærende, et aldrig mættet, kan ruge ud til hævn og til fordærv! Gå, Furia; din vagt er nu til ende; thi kom jeg hid . Dog, hellige gudinde, hvad ser jeg; ve dig; ve dig! Flammen slukt! Slukt, siger du? Så vildt den aldrig brændte; den slukkes ej. VESTALINDEN. I magter, hvad er dette? FURIA. Nej, hadets ildhav slukkes ej så let!
Jenny og Helge satte sig ind til ham i røkeværelset. Fruen kom ogsaa ind et øieblik: «Du hadde glemt din paraply, ven min som sedvanlig. Det var sandelig godt, du slap en skur. Ja saanne mandfolk maa man ikke passe paa dem » smilte hun til Jenny. «Jamen du er ogsaa svært flink til at passe paa mig,» sa Gram. Stemme og væsen var altid saa pinlig høflige, naar han talte til sin kone.
Det var jo på et hængende hår, at din far selv var ble't trukket med ind i disse her å, disse her skrækkelige historierne! GREGERS. Og derfor skulde jeg ha' noget imod dig? Hvem har bildt dig det ind? HJALMAR. Jeg ved, du havde det, Gregers; for det er din far selv, som har sagt mig det. Far! Ja så. Hm. Var det derfor, at du aldrig siden lod mig høre fra dig, ikke med et eneste ord. HJALMAR. Ja.
Dagens Ord