United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vidt for jeg i viking og tjente mange konger udenlands med ens Gunnar sad hjemme. Hid under land kom jeg idag i lysningen, fordreven af uvejret; at Gunnar havde sin fædrenegård her nordpå var mig nok vitterligt, men Og i det ærinde for du hjemmefra? ØRNULF. er det. Havde jeg tænkt ait søke dig, vidste jeg lidet hvor du var at finde. Vel sandt, vel sandt!

«Jeg skjønner jo, det maa være fæltHans stemme var blit en helt anden. «Ja Jenny, jeg skjønner det. Alen det er mit alvor at du skal gaa her under dette jeg tror bare, du gjør det værre for dig selv. Jeg synes, du burde reise til et andet sted, som var mindre trøstesløstHan saa utover de mørke engdrag og poppelrækkerne, som tapte sig i skodden.

Sig mig, er alle ting rede til imorgen? DAGNY. Det er de; et silkesømmet lin ligger inde bænken; men jeg ved forvist at du vil stå dig mod Gunnar, jeg har ej grædt derved. DAGNY. Hvad lytter du ? DAGNY. Jo, der går som et sælsomt uvejr over havet! Hm, der vil nok regne hårde hagl i det uvejr. Kendte folk, Sigurd viking! SIGURD. Hvor agter I jer hen? KÅRE. Til Gunnar Herses gård?

DAGNY. Nej, Hjørdis, jeg skønner mig ikke dig; nu har du vist mig om i gården; jeg ved ikke den ting det skorter dig , og alt det du ejer er skønt og ypperligt; hvor kan du klage? HJØRDIS. Hm, sæt en ørn i bur og den vil bide i stængerne, enten de er af jern eller guld. DAGNY. I en ting er du dog rigere end jeg; du har Egil, din lille gut.

, de to kommer da rigtig til rette tid. RELLING. Molvik bildte sig ind, at han kunde lugte sildesalat, og var han ikke til at holde. Godmorgen for anden gang, Ekdal. HJALMAR. Gregers, jeg forestille dig kandidat Molvik; doktor , ja, Relling kender du jo? GREGERS. Ja, løselig. RELLING. Å, det er herr Werle junior. Ja, vi to har været i totterne hinanden oppe Højdalsværket.

Jeg vet meget bedre end du selv, at slik du nu har det, trænges der bare et puf, og du stuper uti noget aldeles vanvittig. Men jeg elsker dig for jeg kan se hele den veien, som har ført dig dit, og om du stupte, saa fulgte jeg bare efter dig og forsøkte at bære dig tilbake paa armene mine og elske dig allikevel

Heldigvis har Czaren i Dag gjort en længere Tur end ellers!“ Andrey sukkede lettet. „Der er vel intet særligt hændet dig undervejs?“ spurgte Vatajko. „Nej, ikke det ringeste,“ svarede Andrey. „Jeg venter her paa denne Bænk, gaa saa du og sæt vore Folk i Bevægelse!“ Da Andrey var bleven alene, løftede han sin Haand op imod Luften for at se, om den var ganske rolig. Nej!

Jeg har avertert i et par herværende aviser og sender dig alle billetterne, naar de kommer, saa kan du se paa dem selv. Hvis du vil, jeg skal reise nogensteds hen og se paa for dig, før du leier, saa vet du, jeg gjør det med fornøielse, og i det hele maa du bare disponere over mig paa alle maater.

FRØKEN SKÆRE. Ja! En kurv! En kurv! En kurv! Hvad? Har han friet? STRÅMAND. Ja, tænk dig, du! , det var rigtig godt. Uf, han var fæl! Hurra, nu er du min i alle dele! Nu kan du trøstig blive ved at være forlovet med din elskte frøken Skære! STYVER. Og du kan skue gladelig din slægt forøget årligårs med unge Stråmænd!

Her er ingen ting at betænke for en mand, som jeg. GREGERS. Jo, her er usigelig meget at betænke. Sammen I tre være, hvis du skal vinde frem til den store tilgivelsens offerstemning. HJALMAR. Did vil jeg ikke. Aldrig, aldrig! Min hat! Hvad er det du siger! GINA. Se ! HJALMAR. Kom ikke nær mig, Hedvig! langt bort. Jeg taler ikke at se dig. Å, de øjnene ! Farvel. Nej da! Nej da!