United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Saa det gjorde du ikke,» bed Jonas i. «Det var kanske ikke dig som skruede fast sikkerhedsventilen og satte et pres paa den stakkers radbrækkede mishandlede maskinen din til vi holdt paa at gaa til himmels? Og da det blev rigtig galt, hængte du huen din over manometeret, for at det ikke skulde fortælle dig, hvilken sindssvag vaagehals du var. Naa, stik den du!» vrinsket han triumferende.
Det kendes på dig at du er en kvinde; thi du bruger mange ord. Hvortil det? Er Thorolf dræbt, så er hans saga ude. EGIL. Når Thorolf er dræbt, så får jeg ingen hærmænd. ØRNULF. Nej, Egil, nu har vi mistet vore hærmænd, både du og jeg. Godt har du nu sørget for, at hans ord kan sandes. MANDEN. Tvers over panden. Hm; det er hæderligt sted; så har han ikke vendt ryggen til.
HJALMAR. Tror du, det skulde være en snare nu igen? GREGERS. Da han var her imorges, sa' han: Hjalmar Ekdal er ikke den mand, som du indbilder dig. HJALMAR. Ikke den mand ! GREGERS. Du skal få se det, sa' han. HJALMAR. Du skulde få se, at jeg lod mig afspise med penge ! HEDVIG. Men, mor, hvad er det da for noget? GINA. Gå ud og tag af dig tøjet.
GINA. Men sig mig nu, Ekdal, hvad havde der ble't af dig, hvis du ikke havde fåt en slig kone, som jeg? HJALMAR. En slig ! GINA. Ja, for jeg har da altid været ligesom lidt mere kontant og suffisant end du. Nå, det forstår sig, jeg er jo også de par år ældre. HJALMAR. Hvad der var ble't af mig! GINA. For du var da på alskens gale veje, den tiden du traf mig først; det kan du vel ikke nægte for.
«Jenny!» Han skrek i. Han var blit hvit i ansigtet. Og han hvisket besværlig: «Jeg orker ikke at høre dig snakke slik.» «Jeg er hysterisk,» sa hun beroligende.
GREGERS. Ikke en gang i den tid du gik hen og blev fotograf? HJALMAR. Din far sa', det var ikke værdt jeg skrev til dig om nogen som helst ting. Nej, nej, kanske han kunde ha' ret i det. Men sig mig nu, Hjalmar, finder du dig nu nogenlunde tilfreds i din stilling? Å jo såmænd gør jeg så; kan egentlig ikke sige andet. I førstningen kan du jo vide, at det var ligesom lidt underligt for mig.
„Hvorledes gaar det egentlig dig?“ sagde han til Georg. „Det er snart en Evighed, siden jeg har set dig! Du er vel midt i en Skabelses-Paroksysme, kan jeg tænke mig?“ „Jeg har siddet og hekset med Renskrivning, hvis det er det du mener?“ svarede Georg. „Og nu fejrer du formodentlig dit Værks lykkelige Fuldendelse?“
Thi for at leve må jeg kende mig stolt; og det vilde jeg været med rette, dersom I var bleven, hvad I engang var. FRU INGER. Og hvad borger dig for, at jeg ikke er det? Eline, hvoraf véd du så visst, at du ikke gør din moder uret? FRU INGER. Stille! Du har ingen ret til at kræve regnskab af din moder.
Du har aldrig behøvet at gaa og takke mennesker, som du visste, kanske saa ned paa dig for din herkomsts skyld som snobbet sig med at hjælpe en begavelse, hvis rækkevidde de ikke forstod et dust av som var dig inderlig underlegne og trodde de stod over dig maatte takke dem, som du ikke kunde føle taknemlighet mot.
Jeg vil ikke høre på dig! Veg er du af sind og let at skræmme! GUNNAR. Ja forsandt, nu er mine kår de bedste jeg ved; dig, Sigurd, min ærlige bolde broder har jeg fundet igen, fuldt så trofast som før; jeg har Ørnulfs ætling under mit tag, og gubben selv følger snart efter, ej så? THOROLF. Det loved han. GUNNAR. Så fattes mig kun, at liden Egil sad hjemme.
Dagens Ord
Andre Ser