United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kerr saa forbauset ut, men undersøkte alt uten at si noget. „Betyr dette at vi maa vente længe, Kerr?“ spurte Dale igjen. „Aa nei en halv time vil være nok. Jeg ser nu hvad det er.“ Gutterne stod og saa paa; saa vendte Tony sig til sin far: „Kan jeg gaa litt opover fjeldet og ta endnu et fotografi? Jeg skulde hat et stort billede av flyvemaskinen nu med sjøen tydelig til bakgrund.
Netop dette gjorde, at de forstod saa inderlig godt begge to. «Tager vi takst paa hende, faar vi hende altids op i tre, halvfjerde tusen kroner, og kanske lidt mere.» «Ja ha, jo det faar vi nok. Men, puh saa kvalmt her er Jonas.» Dick slog døren op paa vid væg og den kjølige friske vaarluft fyldte hele styrehuset i en gufs.
Sir Ralph fik øieblikkelig øie paa Jenkins, som fremdeles sat der i Dales stol, blek og med bandage over hodet. „Hvad i alverden betyr dette, Dale?“ spurte han overrasket.
Hvem ruster sig for sandhed nutildags? Hvem er personens indsats vel tillags? Hvor findes helten? Og hvor er valkyrien? Valkyrien bruges ej i dette land! Da troen truedes ifjor i Syrien, gik De da did som korsets svorne mand? Nej, på papiret var De varm som taler, og sendte "kirketidenden" en daler. Falk, er De vred? FALK. Nej visst; jeg går og sturer, se, det er alt.
Mit Hoved blev let og fraværende, jeg følte ikke længer dets Tyngde på mine Skuldre, og jeg havde en Fornemmelse af, at mine Øjne glante altfor vidtåbent, når jeg så på nogen. Jeg sad der på Bænken og tænkte over alt dette og blev mer og mer bitter mod Gud for hans vedholdende Plagerier.
Ja det er det da rigtignok. HJALMAR. Ja visst er det så. Femten år på nogen få måneder nær. GREGERS. De var lange så længe jeg leved dem; nu bagefter ved jeg næsten ikke, hvor den tiden er ble't af. EKDAL. Se så, du, Hjalmar, nu kan vi sætte os og snakke om dette her hm. Hvad var det nu for noget? Far, her er nogen. Gregers Werle . Jeg ved ikke, om du kan huske ham. Werle? Er det sønnen, det?
Jeg står oppe i Vinduet og ser, at Moderens Vrede stiger; denne uhyggelige Scene ophidser mig voldsomt, jeg holder det ikke længer ud, jeg råber ned til Gutten, at han skal komme op til mig et Øjeblik. Jeg råber to Gange, blot forat forstyrre dem, forat få forpurret dette Optrin; den sidste Gang, råber jeg meget højt, og Moderen vender sig forbløffet om og ser op til mig.
Saa meldte Gert Gram sit besøk. Allerede to dage efter kom han kjørende en tidlig morgenstund i plaskregn. Og han blev en uke bodde paa Jernbanehotellet en halv mils vei borte, men var hele dagen ute hos hende. Da han reiste, lovet han at komme snart igjen kanske allerede om seks uker. Jenny laa vaaken og brændte lampe nætterne igjennem. Hun visste bare, dette orket hun ikke mere.
Thi da nu min fordums Kone havde for mig skriftet Alt, var tilgivet og betalt ja betalt til sidste Krone, som jeg havde i mit Eje, Doktor, Jordefærd og Pleje, udbetalt til sidste Hvid, skjøndt det bed som Slangebid, at den rige Moder torde ei sit Barn, sit eget, jorde: da nu Dette vel var endt, Anna til en Frænke sendt, forat nyde Kvindepleje, flytted jeg, med alt mit Eje Baaden og mit Lodspatent ifra Cowe's til Hastings, hvor Havets store mørke Ager, hvorpaa Brød for Lodsen groer, nærmere mod Land sig drager.
„Naar dette er „nøkkelen“, saa maa der jo være nogen mening i den,“ svarte han bestemt. „Men om jeg har opfattet Deres gamle stamfar rigtig, saa tænker jeg ikke det skal bli saa let at utgrunde meningen med den „nøkkelen“, selv om vi nu har ordene.“
Dagens Ord
Andre Ser