United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !


Baade Andrey og Zina havde tilstrækkelig Erfaring til at vide, at den Slags uventede Sammentræf kunde hænde; men de vidste ogsaa, at en Udsættelse af deres Plan i dette Øjeblik kunde betyde det samme som belt at maatte opgive den. „Det er for sent nu til at forandre noget,“ sagde Andrey. „Vist ikke!“ svarede Zina. „Hvad der ikke allerede er udført, kan opsættes.“

Sir Ralph efter ham; bare Tony nølte et øieblik, og saa paa det veltede fotografiapparat. Men da ropte Dale skarpt: „Det faar du vente med! Kom øieblikkelig!“ De to andre var nogen meter foran dem. Deres aeroplan laa skjult bak en træklynge. Et øieblik før hadde det forekommet dem saa nær; nu syntes avstanden umaadelig. „Stans ikke for at se dere tilbake!“ skrek Dale.

Petersborg, som havde forhindret deres første Anslag, løbe af Stabelen, og baade Vasily og Andrey var nu glade over, at de havde fulgt Zinas Raad. Lørdag Morgen Klokken ni placerede Vasily sig iført sit Kostume som Droskekusk uden for Gæstgivergaarden, ivrigt spejdende hen imod Hjørnet af Gaden.

Atter optog de deres irriterende langsomme Arbejde, og i Løbet af en ti Minutters Tid, som forekom dem at være en Time, havde de igen tydet et Par Linier. Deraf fik de at vide, at Boris tillige med to andre Venner, efter en haard Kamp med Politiet, var bleven tagen til Fange. Det var ikke meget; men tilstrækkeligt til at sige dem, at Sagen var fortvivlet. Hvorledes Boris’ Andel end havde været i Kampen, saa var han en dødsdømt Mand. I

SVANHILD. Det glap, thi evnen var mig nægtet; men frihedstrangen lod sig ikke binde; bag stafeliet søgte den teatret FALK. Den plan blev sagtens også omkalfatret? SVANHILD. Ja efter forslag af den ældste tante; hun foretrak en plads som gouvernante FALK. Men dette her har ingen før mig sagt! SVANHILD. Naturligvis, de tog sig vel i agt. Jeg ante længst, at Deres lod blev slig.

For Andrey med hans mange dyrekøbte Erfaringer i Livet var Tania trods sine nitten Aar omtrent et Barn endnu; men der var alligevel i deres Smag, i

Du gør altsaa nøjagtigt, som jeg har sagt!“ „Ja vel, Deres Højvelbaarenhed!“ Vasily gengav til sine Tilhøreres store Fornøjelse hele sin Del af denne Samtale med akkurat samme Stemme og samme Manerer, som han havde anvendt over for Politimanden. „Naa, vi forlod altsaa sammen Huset,“ vedblev han, „og jeg begyndte min Runde i Kaféer og Spisehuse.

SVANHILD. Ja det er sandt; men jeg har fundet min. Hvad har De gjort! Nej kun øje for øje, Svanhild, ikkun tand for tand! Nu får De ingen hilsen fra det høje, og ingen gave mer fra sangens land. Se, det er hevnen over Deres værk! SVANHILD. Mit værk? FALK. Ja Deres! Indtil denne time slog i mit bryst en sangfugl kæk og stærk. Se nu kan klokken over begge kime, De har den dræbt! SVANHILD. Har jeg?

Jeg var dem hele Tiden nær i Hælene som jeg turde. De vendte sig engang og sendte mig et halvt bange, halvt nysgærrigt Blik, og jeg ingen Fortørnelse i deres Miner og ingen rynkede Bryn. Denne Tålmodighed med mine Plagerier gjorde mig meget skamfuld, og jeg slog Øjnene ned.

Bogstaver, Ord, Sætninger formede sig og stillede sig i Rækker som et Kompagni Soldater, der, naar Alarmsignalet lyder, styrter ud af deres Telte for at indtage deres Plads i Geledderne.