United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !


KÅRE. Gunnar bød jeg bod for trællen, og den var han villig til at tåge, men kom Hjødis til, ægged sin husbond med mange hånlige ord og hindred forliget; siden drog Gunnar sørpå, og imorges Der kommer vejfarende mænd nordefter, er det ikke ? KÅRE. Det er Gunnar herse selv! ØRNULF. Vær nu trøstig, jeg tænker nok, jeg skal jer forligte. Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt !

Nej hør bare, De, Jensen; nu står gamlingen ved bordet og proppenerer en lang skål for fru Sørby. Er det kanske sandt, som folk siger, at der er noget imellem dem? PETTERSEN. Fan' véd. JENSEN. For han har nok vær't en svær buk i sine dage. PETTERSEN. Kanske det. JENSEN. Det er jo for sønnen, at han holder dette her middagsselskabet, siger de. PETTERSEN. Ja. Sønnen kom hjem igår.

«I Voldgata.» «Har du gaat ærend? Helt hitned du som er saa liten det var flink gut det!» «Vi handler hos Aases i Strandgata, for'n pappa kjender'nsa gutten. «Han er saa tong denna kørja atte » Jenny saa op og ned over gaten der var næsten ingen folk: «Kom smaaen, skal jeg ta den for dig et stykke jeg » Gutten gav litt ængstelig slip paa kurven.

De brukte brækjernene for at ødelægge aeroplanets styreredskaper. Nok et smeld, sterkere end det første; men guttene laa der hjælpeløse, kunde ingenting gjøre for at hindre ødelæggelsen. Tony fik bare flyttet sig litt igjen, saa han fik sendt endnu et signal.

Denne løftede Økse, der vender Eggen mod mig, farer mig som et koldt Hug gennem Nerverne, jeg blir stum af Rædsel foran denne væbnede Mand og trækker mig uvilkårlig tilbage. Jeg siger intet, glider blot mer og mer bort fra ham; forat redde Skinnet, farer jeg mig med Hånden over Panden, som om jeg har glemt et eller andet, og lusker bort.

FALK. Som digter; ja, thi det er hver den mand, i skolestue, tingsal eller kirke, hver den, i højheds som i ringheds stand, der øjner idealet bag sit virke. Ja, opad går jeg; flugtens hest er sadlet; jeg véd, min gerning er for livet adlet! Og nu, farvel! SVANHILD. Farvel! Et kys! SVANHILD. Det sidste! FALK. Om alle lys i verden slukkes ud, lystanken lever dog; thi den er Gud. Farvel!

Georg omtalte kortelig, men med den glødende Tro og Overbevisning, der var ham egen, de hurtige Fremskridt, Partiet i al Almindelighed havde gjort, og fremhævede den stærke aandelige Gæring, som sporedes overalt. „Ja, det vil ikke vare længe, førend der sker noget stort!“ udbrød Helene begejstret og rejste sig for at rette de stivnede Lemmer ved at gaa frem og tilbage i Værelset.

Jeg tog mig lidt fortumlet op til Hovedet, samled min Hat op fra Grøftekanten og fortsatte min Gang. Nede ved St. Hanshaugen mødte jeg en Mand, som fortalte mig, at Klokken var over fire. Over fire! Klokken var allerede over fire! Jeg strakte ud, næsten løb nedad Byen, bøjed af og tog ned til Bladet. Redaktøren havde måske for længe siden været der og forladt Kontoret!

Der udgår herrebud til dig, at du skal fange Gudmund Alfsøn, hvor du kan komme over ham. Og nu, da du har ham lige i næven, tilsiger du ham dit venskab og lader ham færdes frit, hvor det lyster ham. KNUT. Jeg véd, hvad jeg gør. I hans egen stue har jeg søgt ham, og der var han ikke at finde.

Saa kom det, vel overveiet og sikkert: „Det der aeroplan er bygget efter vore tegninger. Kan ikke være noget andet. De har øiensynlig valgt den rydningen som et heldig landingssted, hvor de kunde faa reparert skaden.“ Gutterne, som hadde faat høre den store nyhet, forlangte at faa se i kikkerten, de ogsaa. Dale styrte ret mot høiden, som var et godt landemerke; og de nærmet sig hurtig stedet.