United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
FRU INGER. Hvorledes skal jeg forstå eder? NILS LYKKE. I har altså ikke fattet, hvad jeg den hele tid har sigtet til? Nu vel; ærligt og ligefrem vil jeg da sige eder alt. Vid da, at kongen og hans råd tilfulde har indset, hvorledes der i længden intet sikkert fodfæste findes for os i Norge, dersom adel og almue, således som nu, vedbliver at tro sig forurettet og undertrykt.
Manden stod slet ikke ganske rolig henne ved Nøglehullet, jeg hørte nu og da hans indeklemte Latter og så, at han rysted; ude på Gaden foregik der også noget, som adspredte mig. En liden Gut sad og pusled for sig selv i Solen over på det andet Fortoug; han aned Fred og ingen Fare, knytted blot endel Papirstrimler sammen og gjorde ingen Fortræd.
Er du med der, ven, som gjerne vil ha mange i dit selskap, saa stans dog og betragt dine medvandrere og dit sidste endeligt, og du vil maaske vende om og søke efter den trange port og smale vei. Det er dog bedre at gaa der om der er faa i selskap. Men dersom der er faa som finder den trange port, og der er saa mange hindringer, kunde man spørre: er det i det hele tat mulig at komme ind.
Ak, om saa livsaligt Sted findes paa vort Jorderige, hvor i blaanende Geled Alper frem af Dalen stige, hvor ved den krystalne Bræ blomstrer snehvidt Abildtræ, medens i en Snefonns Spoer vilde Rose lystigt groer, hvor en Kilde først sin Sang kun mundharpespæd begynder murmlende blandt Mos og Stene; men saa under Orregrene fra sin Afdal ud sig skynder, dreven af ungdomlig Trang til med Hoveddalens Ynder i sin Glands sig at forene; og, liig David Harpeslager, fra en Hyrde bleven til Dalens Konning ved sit Spil, stolt og mægtig gjennemdrager, under tordnende Befalen, alt sit skjønne Rige, Dalen... ja, hvor findes saadant Sted: Majestæt og Yndighed i en inderlig Forening, hvor ifra den hvide Fonn brede sig i vid Forgrening Fagerliers grønne Baand, hvor de blide Bakkehæld, som forbinde Fjord og Fjeld, glide ud i løvbekrandste grønne Odders Fryndserad, der sig speile som i Bad, hvor de synes halvveis standste, saa de ei forentes med Fjordens anden skjønne Bred, og hvorfra et Hyttehjem titter mellem Birke frem, fra hvis Tag, med mild Betoning over Alt, en Røg fremblaaner, og det hele Synet laaner af et Offer og Forsoning o hvor findes saadant Sted, disse løvbekrandste Tanger med den fromme Hyttes Fred, uden i din Herlighed, underdeilige Hardanger ?
Det var en herlig varm julidag, at jeg efter invitation fra Jonas Ratje tog en tur med «Styggen II» ud i Mangerfjorden for at se paa brislingfisket der ude. Ratje som nu optraadte som reder og enevoldshersker paa baaden var mægtig stolt og glad; men det var først ud paa eftermiddagen, da vi laa forankret ved et af brislinglaasene i den aabne fjord, at han fik tid til at tage sig lidt af mig.
HEDVIG. Jo, det er kandidat Molvik; men han er ikke altid slig, rigtig sådan GREGERS. Er han fuld da? HEDVIG. Han er visst det. GREGERS. Nå, så har De jo tid til noget af hvert. Og der inde, der er det vel som en verden for sig selv, der, kan jeg tænke? HEDVIG. Så rent for sig selv. Og så er der så mange underlige ting. GREGERS. Så?
Jeg gik tilbage og stilled mig der, hvor han havde stået, og eftergjorde alle hans Bevægelser. Og jeg holdt Pengesedlen op til mine våde Øjne, beså den på begge Sider og begyndte at bande bande i vilden Sky på, at det havde sin Rigtighed med det, jeg holdt i Hånden, det var en Tikrone.
Godt; hold du sammen med mine uvenner, jeg drister mig endda til at gå mod jer alle! SIGURD. Hør mig vel, Ørnulf; den dag skal du ikke leve, da vi to strides sammen; hæderligt forlig er der mellem os, Dagny er mig kærere end våben og guld, og aldrig skal jeg glemme at du er hendes nærmeste frænde. ØRNULF. Det ventet jeg af dig, djærve Sigurd!
Og inde paa kontoret, hvor diakonene sat og ventet til middagen blev færdig, var der høiskole diplomaer og andre diplomaer paa væggene, samt et stort billede av Abraham Lincoln. Efter at gjestene hadde faat middag underholdt prestekonen dem med sang og musik.
JENSEN. Aldrig vidste jeg før, at grosserer Werle havde nogen søn. PETTERSEN. Jo da, han har en søn. Men han holder stødt og stadig til der oppe på Højdalsværket. Han har ikke været i byen i alle de år jeg har tjent her i huset. De, Pettersen, her er en gammel fyr, som Hvad fan', kommer her nu nogen!
Dagens Ord
Andre Ser