United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hele dagen igjennem hadde det været surt veir med kolde, blekgraa skyer høit oppe under himmelen. Nu mot kveld kom der nogen tynde, messinggule striper over horisonten i vest. Jenny hadde gaat op paa Monte Celio om eftermiddagen for at tegne.
RELLING. Så kommer De på hodet ned over trapperne; nu ved De det. Nej men, Relling! GREGERS. Ja, kast De mig bare ud . Det får De ikke lov til, Relling. Men det må jeg sige Dem, herr Werle, at De, som gjorde alt det fæle inde i kakkelovnen Deres, De skulde ikke komme til mig og snakke om stank. HEDVIG. Mor, der er nogen, som banker. HJALMAR. Se så; nu skal vi ha' det rend også! Uf da!
Han aapnet vinduet inde hos sig selv. Midt imot skinnet maanen paa en okkergul mur med lukkede vinduesskodder og svarte jernbalkoner. Pincio reiste sin høide bakom med hvastblinkende mørke løvmasser mot den maaneblaa himmel. Nedenunder laa der gamle mosegrodde tak der hvor husets kulsorte skygge holdt op, hang likblekt vasketøi til tørk paa en lavere terrasse.
Nu var der intet andet tilbage end et lidet forlorent haab om at Trumpen, kulformanden hos Hahn & Hinken, skulde komme og praje dem for et slæb. Slikt hændte iblandt, for Ratje og Trumpen havde sine smaa hemmelige aftaler, ifølge hvilke Trumpen fortrinsvis benyttet «Styggen» naar det var noget.
Der var en saadan Bestemthed i hans Tone, at Zina uvilkaarligt saa op og blev slaaet af Udtrykket i hans Ansigt.
Da de nærmede sig Byens Port, saa de til deres Overraskelse to Politibetjente staa opstillede der. Siden Ophævelsen af Brændevins-Monopolet havde der aldrig været Vagt ved Byens Porte det maatte altsaa have sin særlige Grund. En Bondekone, som kom bærende med en tom Kurv, hvori hun havde anbragt sit Barn, fik Lov til uhindret at passere.
SVANHILD. Vi er børn af våren; bag den skal ikke komme nogen høst, da sangerfuglen tier i dit bryst og aldrig længes did, hvor den er båren. Bag den skal aldrig noget vinterdække slå linet over alle drømmes lig; vor kærlighed, den glade, sejerskække, skal sot ej tære på, ej ælde svække, dø skal den, som den leved, ung og rig! Og langt fra dig, hvad blev mig der vel livet!
Skorstenen var ikke til at tage feil af. Der fandtes bare den ene af den konstruktion og farve paa hele Vaagen. Styrehuset var lukket, men jeg hørte stemmer indenfra. Det var først min mening at praie, men det faldt mig ind at det var ganske overflødig og jeg steg stille ned paa dækket.
Dagens Ord
Andre Ser