United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Jeg tror jeg kommer til at opleve mit livs herligste eventyr,“ sa millionæren henrykt. „Men John P. Rockerman er ikke den som gjør en Jules Verne-trip som denne uten at betale for sig, og
»Ja, det forstår jeg nok!« atbrød jeg, skønt jeg i Virkeligheden ikke forstod nogen Ting mer. Jeg forsøgte påny at klare dette lille Regnestykke, som jeg for nogle Måneder siden kunde have talt op på et Minut; jeg sveded stærkt og tænkte over disse gådefulde Tal af alle Kræfter, og jeg blinked eftertænksomt med Øjnene, som om jeg studered rigtig skarpt på denne Sag; men jeg måtte opgive det.
Men den anden Betjent, en høj, koparret Fyr, gik hurtigt hen til sin Kollega og hviskede ham et Par Ord i Øret, hvorpaa denne sprang frem foran Andrey, spærrede Vejen for ham og raabte: „Halløj Stop igen! De kommer til at følge med paa Stationen!“ „Hvad skal jeg paa Stationen?“ spurgte Andrey. „Jeg er hverken gal eller drukken, og mit Pas er i Orden.“ „Det skal De nok faa at vide!
GINA. Å snille Ekdal, jeg har havt så rundelig nok med at tænke på huset og alt det daglige bestyret . HJALMAR. Du kaster altså aldrig et prøvende blik på din fortid! GINA. Nej jeg havde, ved gud, næsten glemt disse her gamle intrigerne, du. HJALMAR. Å denne sløve, følesløse ro! Den har for mig noget så oprørende ved sig. Tænk, ikke angre engang!
Den Fremmede vrister Vasen af Drengens Haand. »Hvad gaaer af dig, Dreng? Navnløs, Navnløs , min Dreng, fik du ondt af denne stærke Blomsterduft? eller har en Slange stukket dig?» Qvisten med Rosenknoppen er af, og Drengen er død. »Hvad er dette? Ha, der var Blod paa Qvisten, som jeg skar, Blod som i en Vunde aaben, og en Draabe paa mit Vaaben.
De saa forvildede til alle Sider, og da de kun opdagede en velklædt Herre med en Dame under Armen, løb de hen imod dem, og en af dem sagde hurtigt og stakaandet til Andrey: „Undskyld, min Herre; men De skulde vel ikke have set en Mand løbe?“ „Ud af denne Port?“ spurgte Andrey og pegede paa Rokhalskys Hus. „Ja, netop!“ „Med rødt Skæg og graa Hat?“ „Ja! Nej! det kan være det samme.
»Hvadfor noget?« råbte jeg, »lys Frakke? Er De gal? Tror De, det er en Tékop, jeg spørger efter?« Denne lyse Frakke kom mig meget ubelejligt, spolered hele Manden for mig, således, som jeg havde tænkt mig ham. »Hvad var det, De sagde, han hedte? Kierulf?« »Javist,« svared jeg, »er der noget underligt i det? Navnet skæmmer ingen.« »Har han ikke rødt Hår?«
Dette underhaandsarbeide med misfornøiede „ledere“ i menigheten og denne „fisking“ for sig selv eller sine venner, naar valg av prest skal foretages i en menighet er vel kjendt.
Endelig standsed jeg og trak Vejret. Kunde det ikke også være ganske ligegyldigt, hvad en sådan Konstabel havde sagt? Ja, men jeg tålte ikke alt! Rigtignok! afbrød jeg mig selv; men han vidste ikke bedre! Og denne Undskyldning fandt jeg tilfredsstillende; jeg gentog to Gange for mig selv: Han vidste ikke bedre! Dermed vendte jeg atter om.
Du vil, min Catilina! Hvilken fryd, o, mere rig, end dette bryst kan rumme! Så lad det ske! Endnu i denne nat afsted vi drager CATILINA. Hvorhen skal vi drage? Nævn mig den plet, hvor hjemlig jeg tør lægge til ro mit hoved! AURELIA. Kan du sådan tale?
Dagens Ord
Andre Ser