United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var saa forunderlig stille inde paa det værelse hvor den fattige fiskerkone laa. Borte paa et litet bord stod nogen deilige blomster i en vandkrukke. De strakte og tøiet sig saa langt de kunde hen imot sengen for at bringe sin duft hen til den lidende. Det var nogen nabokoner nede i fiskerbyen, som hadde sendt disse blomster op til hende.

FALK. Nej, den har plads for to, min fremtids båd! Vi skilles ikke. Svanhild, har De mod, følges vi i kampen fod for fod! SVANHILD. Vi følges?

Og hun længtes efter at komme ut og plukke dem, sa hun sanke og sanke under det faldende regn, under de dryppende grener, i det dyvaate løv. «Dette er saan som vaaren hjemmesa hun. Det hadde snedd her der laa vassengraa vaarsne i grøfterne langs de nedfaldne kvister krøp den sammen i lyse striper. Blomsterne stod og lutet med kronerne klæbet sammen, vaate og tunge av slud.

Hun var jo skabt for ham til elskerinde, til viv for ham hun skabtes ingensinde. Og kopisten, som skrev gode vers? Da fyren var i Herrens navn forlovet, kom hele rimeriet straks tvers, og siden den tid har hans muse sovet ved rokkeduren af en evig jus. Jeg fryser ikke.

GULDSTAD. Det siger jeg imorgen, ikke før. FALK. Det er Dem selv! GULDSTAD. Tror De, som slig, mig duelig? FALK. En bedre helt var sikkert ikke mulig. Men nu heltinden? Hun skal sikkert hentes fra landets friluft, ej fra byens kvalm? Hys, det er knuden og med den ventes! FALK. Å, hende kender De visst meget bedre; min dom kan hverken skæmme eller hædre.

De faa Timers Søvn, han havde faaet, havde ingen Hvile været; thi selv i Søvnen forlod Bevidstheden om den sørgelige Virkelighed ham ikke helt. Vatajko sov i samme Værelse, men med den tyveaariges dybe, lykkelige Søvn. Andrey nænnede ikke at vække ham, men klædte sig stille paa, tvang sig til at spise et Stykke Brød og listede saa ud af Værelset og ned paa Gaden.

Jeg mødte den ny Rejsende allerede i Trappen, en ung Mand med store blå Ankertegninger Håndbagerne; bagefter ham fulgte en Sjouer med en Skibskiste Skulderen. Den fremmede var vist en Sjømand, altså blot en tilfældig Rejsende for Natten; han skulde nok ikke optage mit Værelse i nogen længere Tid.

Formodentlig stod hun i dette Øjeblik og fulgte nøje alle mine Bevægelser, og det var ingen Måde til at holde ud at vide sig således undersøgt bagfra. Jeg strammed mig op godt jeg kunde og gik videre; det begyndte at rykke i mine Ben, min Gang blev ustø, fordi jeg med Vilje vilde gøre den smuk.

Fra Florens husket hun ikke andet end at hun frøs der og følte sig forlatt og ikke evnet at opta det nye i sig. Og saa av og til saa hun som i et glimt den uendelige skjønhetsrigdom om sig og blev gal av længsel efter at tyde den og leve i den og være ung og elske og elskes. De vaardagene, da Gunnar og Cesca fik hende med sig til Viterbo.

Jeg har ikke hjerte til det, ikke hjerte til det for din skyld, Hedvig. Men jeg føler inderlig dybt, at jeg burde gøre det. Jeg burde ikke tåle under mit tag en skabning, som har været i de hænder. GINA. Men, herre gud, fordi om gamlefar har fåt den af denne her sjofle Pettersen, Der er visse krav . Hvad skal jeg kalde de krav?