United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg rejser mig halvt op og ser ned på mine Fødder, og jeg gennemgår i denne Stund en fantastisk og fremmed Stemning, som jeg aldrig tidligere havde følt; det gav et fint, vidunderligt Sæt gennem mine Nerver, som om der gik Ilinger af koldt Lys gennem dem.
Konsulen, som var en ældre, elskværdig utseende engelskmand med briller og i skinnende hvit lerretsdres, kom ut paa verandaen og hilste venlig paa dem. „Mit navn er Clayton, hvad kan jeg gjøre for Dem? Men fortæl mig først hvordan i alverden dere pludselig kan dumpe ned her i en automobil?“
Og inde paa kontoret, hvor diakonene sat og ventet til middagen blev færdig, var der høiskole diplomaer og andre diplomaer paa væggene, samt et stort billede av Abraham Lincoln. Efter at gjestene hadde faat middag underholdt prestekonen dem med sang og musik.
GINA. Ja, jeg tror det næsten; men gud forlade Dem alligevel. Å jeg synes jeg må dø af dette her! Hvad har jeg da gjort ham? Mor, du må få ham hjem igen! GINA. Ja, ja, ja; vær bare rolig, så skal jeg gå ud og se efter ham. Men så skal du ikke ligge der og tude. Lover du mig det? Ja, jeg skal la' det være; når bare far kommer igen.
„Men hvad er det de skyter efter?“ spurte Longley igjen. „Der er jo ingenting at se i nærheten av dem nu heller.“ „Gi mig kikkerten, Tony,“ sa Sir Ralph og begyndte at se gjennem den, holdende den saa støtt som den sterke fart tillot. Men førend han kunde faa sagt hvad han saa, ropte Jack igjen: „Jeg spør, far, hvad er de mørke flekkerne i kanten av rydningen for noget?
Han og Sir Ralph studerte nøie kartet, som viste dem at like ovenfor den lille kystby som var deres bestemmelsessted og laa for sig selv paa den klippefulde strand, var der en dal midt imellem en fjeldgruppe. „Der tænker jeg vi skal kunne komme ned,“ sa Dale. „Det er en trøst at understellet er beregnet paa at kunne taale en ujevn landing.“
Jeg sagde Dem igår, jeg grunded på et slags digtning FALK. På en faktisk. Ja! FALK. O hvis man spør, hvor De tar stoffet fra ? Det er et fælles stof vi to har fundet. SVANHILD. Nu må jeg gå. GULDSTAD. Nej, bliv og hør til ende. En anden kvinde bad jeg ej om sligt; Dem, Svanhild, har jeg lært tilbunds at kende; til snerperi er Deres sind for rigt.
»Kommandøren« aned måske, at der var noget galt fat med mig, han sagtned sine Skridt en Smule, og jeg siger, forat standse ham: »Jeg skulde været hos Dem med noget, men det er ikke blevet noget af endda.« »Ja?« svarer han spørgende. »De har det ikke færdigt, da?« »Nej, jeg har ikke fået det færdigt.«
Det er bedst ikke at bruke bilen derned; veien er saa brat.“ Konsulen instruerte sin tjener til at følge dem, og lot en anden ta vare paa bilen. Dale og Sir Ralph fulgte manden gjennem en række trange, daarlig holdte gater, og kom ned til havnen. Her var et par træbrygger og en hel del bygninger som saa ut som skur til bruk for varer.
Jeg peger ikke med Fingeren engang, jeg peger slet ikke, jeg lader det være, for ikke at forskrække Dem, jeg nikker bare og ser derhen, således! Og De forstår meget godt, hvilken Rose, jeg mener, men De vil ikke tillade mig at knæle der; De er bange for mig og tør ikke komme mig nær. Jeg begriber ikke, at De kan bringe over Deres Hjærte at kalde mig gal. Ikke sandt, De tror det heller ikke længer?