United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Det ser ikke ut til at ha tat skade paa noget vis. Baade bæreflaterne og skroget ser i hvert fald ut til at være i orden. Det maa være en motorskade de er gaat ned for at reparere.“ Sir Ralph vilde svare, men blev avbrutt av Longley, som spurte hvad i alverden de stod og stirret saa intenst paa.
O nej, i løgnens dagligdagsprofeter, kald tingen en gang med sit rette navn; kald enkestandens rørelser for savn . og ægtestandens vane , som de heder! STRÅMAND. Nej, unge mand, slig frækhed er for stor! Der er bespottelse i hvert et ord! FALK. Jeg går til kampens højtid som til fest. STRÅMAND. Godt! De skal se mig trodse kugleregnen! Og et forlovet FALK. Halvt om halvt, som degnen.
Gram saa litt paa hende: «Ja saa tar vi paa os da.» Da de kom ned i gaten, var fru Gram gaat. «Vi maa ta trikken Gert, det er sent.» Hun gik litt. Saa sa hun pludselig heftig: «For Helges skyld ogsaa maa vi det gaar ikke an for hans skyld heller med dette hemmelighetskræmmeriet mellem os » Fru Gram lukket selv op for dem.
Således skede det, at det formløst gærende udkast til tragedien "Hærmændene På Helgeland" foreløbig forvandlede sig til det lyriske drama "Gildet på Solhaug". De to kvindeskikkelser, plejesøstrene Hjørdis og Dagny i den påtænkte tragedie blev til søstrene Margit og Signe i det fuldførte lyriske drama.
Hun var like blond, som den anden var mørk: haaret, som var strøket tilbake fra den høie, hvite pande, bruste gyldent flammet under den lille graa skindbaretten, og huden var skjaert hvit og blekrød. Selv øienbryn og vipperne om de staalgraa øine var lyse guldbrune.
Hun vilde husket dem og den bitre lære, de hadde git hende den kjærlighet som var nok for mange, var ikke nok for hende. For hende var det bedre at undvære end at nøies . Aaja husket dem vilde hun nok. Men dæmpet og digtet om paa minderne om den korte, smerteblandede lykke og den bitre, angerfyldte kval.
FURIA. Dig tror jeg; dig alene; dit øje brænder; du har sandhed talt. Dog, gå; thi snart prestinderne kan ventes; på denne tid de plejer samles her. CATILINA. Jeg går; dog kun for atter dig at møde. En tryllekraft mig fængsler til din side; så stolt en kvinde så jeg aldrig før. Da lov mig et ; og sværg, at du vil holde, hvad du mig lover. Vil du, Lucius?
Gud velsigne Dem og Deres Sko! sagde hun; se på dem, de er store som Hundehus! Og hun havde Ret i, at mine Sko var udtrådte; men jeg kunde altså ikke skaffe mig nogen andre netop for Øjeblikket.
Dagen tegnet varm Albanerbergene bortom de fjerne villahavers pinjer dæmret disig mot himmelens duggede blaa. «Men kandidat Gram.» Hun drak av sit vinglas og blev ved at se utover. Helge fulgte med øinene den lyseblaa røk fra hendes cigaret en smule morgenvind tok i den og hvirvlet den ut i solen.
Forøvrigt gjorde han ingen Spørgsmaal; thi han vidste, at David ikke holdt af det og kun fortalte, hvad han vilde. De samtalede endnu en Stund om de forskellige Forholdsregler, der skulde tages, og skiltes som fine Venner. David begav sig tilbage til Fomas Hus, hvor hans Ledsagere havde indrettet sig for Natten.
Dagens Ord
Andre Ser