United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Endelig kom den dag da gamle Granit-Girdlestone fandt det paa tide at trække sig tilbake fra sin farlige geskjæft med alle sine røvede penge.
Jeg var bleven varm af Turen og gik sagte og meget nedtrykt tilbage. Jeg mødte to Høvogne; Kørerne lå flade oppe i Læssene og sang, begge barhovedede, begge med runde, sorgløse Ansigter. Jeg gik og tænkte ved mig selv, at de vilde tiltale mig, slænge til mig en eller anden Bemærkning eller gøre en Spillop, og da jeg var kommet dem nær nok, råbte den ene og spurgte, hvad jeg bar under Armen.
Nej, tvertimod, jeg ærer eder derfor, således, som jeg endnu aldrig har æret nogen kvinde. Men hvad jeg klager over, og hvad der nager mig som en stor sjælevé, det er, at skæbnen ikke tidligere har ført mig eder imøde. Eline Gyldenløve! Eders moder har fortalt mig om eder. Medens livet gik sin urolige gang fjernt herfra, da vandred I på det ensomme Østråt, stille, med eders digten og eders drømme.
Så kom de stille år. Ingen rejste sig mere. Herrerne kunde trykke os ned så dybt og så tungt de lysted. Der var stunder, da jeg væmmedes over mig selv. Thi hvad havde jeg at gøre? Intet, uden at ængstes, forhånes og føde døtre til verden. Mine døtre! Gud må forlade mig det, ifald jeg ikke har en moders hjerte for dem. Mine pligter som hustru var mig et hoveriarbejde.
GUNNAR. Ja ja, det har jeg tænkt; vi er en formange. HJØRDIS. Kan hænde to. Men det skal bødes på. Bødes på? Du er da tilsinds at ? GUNNAR. At ruste mine hærskibe og fare fra landet; jeg vil vinde den hæder igen, som jeg nu har mistet, fordi du var mig kærere end alle ting. Du farer fra landet? Ja, ja, det tør vel være bedst for os begge.
Hun præket, og veninden lyttet intenst, mens hun sat dorsk og frugtsommelig med sprikende knær og hænderne i en kolossal muffe oppe paa maven. Egentlig var hendes ansigt pent, men fett og rødsprængt med mange tvehaker. «Ja osten maa jeg altsaa laase ind i buffeten da kommer den ut paa kjøkkenet, saa er der bare skorpen igjen om morgenen en svær sveiserost til nære paa tre kroner.»
OLAF SKAKTAVL. I kunde blevet den udkårne, ifald I havde villet. I stammed fra Norges ædleste ætter; I havde magt og rigdom i vente; og I havde øre for klageskrigene dengang. Mindes I hin eftermiddag, da Hendrik Krummedike kom med danske flåden for Akershus? Skibsherrerne bød mindeligt forlig; og tryg ved lejdebrevet lod Knut Alfsøn sig ro ombord. Tre timer efter bar vi ham ind gennem slotsporten
Hun var død, hendes sorg var ikke mere i hende, men den var i ham der levet den videre og vilde ikke dø, før han døde selv. Og fordi den var levende, vilde den vokse og forandres han kunde ikke vite, hvordan hans sorg vilde se ut om ti aar men den kunde vokse til noget stort og deilig. Saa længe han levet, vilde der komme stunder, da han følte den underlig tunge og dype glæde, fordi det var slik.
«Saa skulde kjøkkenet være det allerhyggeligste rum i huset da,» lo fruen. «Ja hvor tror du, der blir arbeidet mest, Gert, her i dit værelse eller i mit ja kjøkkenet faar jo kaldes mit arbeidsværelse » «Jeg indrømmer, at der blir utvilsomt utrettet mest nyttig i dit arbeidsværelse.»
Han viftet beroligende til dem, og da de andpustne mekanikere var kommet frem, hørte de til sin forbauselse Dales velkjendte stemme: „All right! Ingenting i veien. Hent bare en stige en av dere. Jeg føler ikke netop trang til at bli sittende heroppe resten av dagen.“ De dernede hilste ham med et hjertelig hurra. Men det hele forekom dem som det rene mirakel.
Dagens Ord
Andre Ser