United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg hadde næsten glemt hvordan det var. Men hør her! Jeg har en liten kuffert med papirer paa broen dernede, dokumenter og denslags, for ikke at nævne en kasse cigarer. Bed dem fæste den til stigen før Dere haler den op, gutter!“ „Javist maa vi faa bagagen ombord ogsaa,“ svarte Sir Ralph leende. Og op kom haandkufferten.
„Nei, ikke mer end nogen faa maaneder. Men jeg husker at han hadde de aller bedste anbefalinger.“ Dale nikket, men saa fremdeles litt betænkelig ut. I det samme kom tjeneren ind igjen og bevæget sig langsomt over gulvet med et bret i haanden. Hans ansigt var nu fuldstændig uttryksløst som en maske. „Cigarer, Sir.“ Det lød rolig og ærbødig. Han satte brettet ned og forsvandt lydløst.
Endelig blev min Bænk optagen af et Par Herrer, som tændte sine Cigarer og passiared højt; jeg blev vred og vilde tiltale dem, men vendte om og gik helt over til den anden Kant af Parken, hvor jeg fandt mig en ny Bænk. Jeg satte mig. Tanken på Gud begyndte atter at optage mig.
Men den tykke tyskeren begyndte, saa snart han hadde faat pusten igjen, at røke gemytlig paa en av fars store cigarer, og gav os med én gang, from som et lam, „nøkkelen“, efter at vi naturligvis først hadde vist ham ringen og latt ham skru platen
Om den egentlige grund til at han hadde bedt Dale at komme, sa Sir Ralph ikke et ord før middagen var over, og de hadde placert sig i de svære lænestoler i hallen, hvor alle vægger var prydet med eierens jagttrofæer. Sir Ralphs tjener kom ind med kaffe og cigarer.
Men han var fremdeles like ubevægelig og korrekt alvorlig. „Godt.“ Sir Ralph var litt kort. „Telefoner til garagen efter hr. Dales bil, og la os saa faa nogen flere cigarer.“ „Øieblikkelig, Sir.“ Og tjeneren trak sig langsomt og aldeles fattet tilbake.
Kl. 6 næste morgen, efterat tyskeren hadde været der igjen for at si farvel, og rimeligvis for at bli budt endda en av Sir Ralphs cigarer, hævet aeroplanet sig igjen og begyndte sin 9000 km.s flyvning til Rigiøerne i det sydlige Stillehav, hvor den tredje „nøkkel“ var at faa. Ruten lød paa: tvers over Malacca-strædet, over halvøen Malaga, og saa tvers over det sydlige Kinesiske Hav.
Manden har visst hvad han vilde ha, og har ikke brydd sig med noget andet.“ „Du mener ?“ Det var Longley som spurte. „Alt staar aldeles klart for mig nu,“ erklærte Dale. „Denne kjeltring av en tjener stod bak en portiere igaaraftes, da Sir Ralph gik ut for at be om nogen cigarer. Det slog mig som besynderlig da ogsaa at han skulde staa der. Men nu har jeg ingen tvil om hvad han vilde.