United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
De vækkede Vatajko, som sov i et tilstødende Værelse, og begyndte derpaa at gøre sig i Stand til Rejsen. Man blev enig om ikke at forlade Byen før Klokken otte, den Tid, da Bønderne vender tilbage fra deres Markedsforretninger. I
Og saa var de utaalmodige dusker av lysegrønne skud paa hyldebuskene langs gjærderne blit større. Der var lerker, som hang og dirret høit oppe i den blaahvite himmel. Og varmen sløret alt der laa dis over byen derinde og over de stygge, rødgule husblokker, som den hadde drysset utover sletten.
Da gav han ikke efter paa den maaten for sin lyst til at være sammen med dig. Skjønt . Han snakket ogsaa til mig om, at vi burde bort bort her fra byen begge. Jeg vet ikke . Er det ikke han, som har sat dig paa dette at reise ?» «Dette her med at reise til Holmestrand fandt jeg paa selv. Men han snakket om igaar, at vi burde ikke bo her i byen, naar naar vi giftet os »
Selvfølgelig vilde det være forbundet med den største Fare at vise sig paa Gaden i den første Tid efter Attentatet. Byen var paa den anden Ende, og Politiet syntes at være mere opsat paa at faa fat i ham end i de to undvegne Fanger. Et nøjagtigt Signalement blev givet til Hundreder af Spioner og Politibetjente, som var paa Jagt efter ham alle Vegne.
Hvorfor vente efter Flammen eller paa Orkanens Magt? Tæt ved Byen et Kastel, med en Muurkrands heel affældig, af hvis brustne Skydeskaar Efev skyder ud saa vældig som de Bugter Boa slaaer. Midti Byens Hovedgade har en gammel Gate sit Stade, plump og stærk, liig et lidet Citadel, Fundament for snirkelskaarne mindre kegleformte Taarne, Sachsers og Normanners Værk.
Desuden kunde man vælge et ubefærdet Sted til Angrebet; Fængslet laa i Udkanten af Byen, og de nærmest tilstødende Gader var næsten mennesketomme paa den travleste Tid af Dagen. „Men du glemmer Hovedpunktet,“ afbrød Zina ham, „der er fire Soldater i Eskorten, og de fordrer i det mindste fire Mand fra vor Side, hvis vi, som du siger, skal overrumple dem.
Hele sin kjærlighet hadde hun kastet paa den lille brorsønnen deres, Anders, og den smaajenten de hadde i pleie et uegte barn inde fra Kristiania. Med tindrende øine fortalte hun dem om Jesus, barnas ven. Dagen efter snedde det. Han hadde bedt med sig ungerne paa kinematograf i den vesle byen en halv mils vei borte. De trasket langs et stengjærde mellem granskogen og jorderne.
De ødelagde hele Torvets Udseende og pletted Byen, fy, ned med Skramlet! Og jeg gik og slog over i Tankerne, hvad det vel vilde komme til at koste at flytte Den geografiske Opmåling derned, denne smukke Bygning, som altid havde tiltalt mig så meget hver Gang, jeg havde passeret den.
Aa faa se paa dig, Jenny. Saa vakker som du er. Hjemme tror de, jeg er i Berlin nu. Jeg gaar paa hotel inat og blir inkognito i byen nogen dage er ikke det storartet, synes du. Det er forresten leit, du bor hjemme, du. Ellers kunde vi været sammen hele dagen .» «Vet du,» sa Jenny, «da du banket, saa trodde jeg, det var din far som kom.» «Far?» «Ja.» Hun blev litt forvirret i det samme selv.
Endelig rejste jeg mig og gik; jeg gled lydløst nedad alle disse Etager og nåed uset Porten. Gaderne var blanke af Regn, som havde faldt på Morgenstunden, Himlen hang rå og sid over Byen, og der var ingen Steder et Solglimt at se. Hvad mon det led Dagen? Jeg gik som sædvanligt i Retning af Rådstuen og så at Klokken var halv ni.
Dagens Ord
Andre Ser