United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han véd ? Det er umuligt. CURIUS. O, var det så! Men nyt den knappe stund; end kan måske ved flugt du livet frelse! CATILINA. Forrådt? Nej; tifold nej; det er umuligt! Der, Catilina! Stød den i mit bryst; igennem hjertet! Jeg forrådte dig! CATILINA. Du? Hvilket vanvid! CURIUS. Ja, det var i vanvid! Spørg ej om grunden; knapt jeg véd den selv; men jeg har røbet alle dine anslag.
Hvor ofte har I ikke vandret ensom ved fjorden; et smykket skib, med riddere og damer ombord, med sang og strengeleg, har sejlet forbi, langt derude; et dunkelt rygte om store begivenheder er nået til eder; da har I følt en higen i eders bryst, en ubetvingelig længsel efter at vide, hvad der var hinsides havet. Men I har ikke forstået, hvad der fattedes eder.
Og det vesle hodet hans naar han laa og fik bryst hos mig og klemte næsetippen sin flat og det banket oppe i den der fontanellen, og det tynde, dunete haaret han hadde noksaa meget haar, da han blev født mørkt . Jeg syntes, han var deilig jeg. Aa hele den vesle skrotten hans. Jeg tænker jo aldrig paa andet. Jeg kan kjende den i hænderne mine.
AURELIA. Kun en afmagts slør omkring mig faldt; men mit matte øje fulgte dig; jeg hørte alt, og min kærlighed en hustrus kraft mig atter gav; bryst ved bryst, min Catilina, går vi i vor grav! CATILINA. O, hvor gerne! Dog, forgæves er dit glade håb. Vi må skilles. Jeg må følge hævnens hule råb. Du kan haste let og frigjort frem til lys og fred; jeg må over glemsels-floden, må i mørket ned.
Takket være Fortvivlelsens Kræfter og sikkre Trin! takket den gamle Vedbendes Arm! Den bar Bruden ned ved hendes Elskers Bryst.
Fru Berner la sig ind til datterens bryst. «Saa ikke graate da mama det greier sig nok, skal du se. Nu blir jeg jo hjemme foreløbig. Og saa har vi da gudskelov noget igjen av tante Kathrines penger .» «Jamen Jenny dem maa du jo ha til din utdannelse. Jeg er jo kommet til at indse efterhaanden, maa du vite du maa ikke hindres i dit arbeide.
Solen brød op over Åserne, Himlen var hvid og fin, og i min Glæde over den skønne Morgen efter de mange mørke Uger glemte jeg alle Sorger og syntes, at det mangen Gang havde været værre for mig. Jeg klapped mig på mit Bryst og sang en liden Stump for mig selv. Min Stemme lød så dårlig, rigtig medtagen lød den, og jeg rørte mig selv til Tårer ved den.
Jeg bevæged mig i Nærheden af Kaféen, pusled op og ned langs Jærnstakittet og holdt skarpt Udkig med alle, som kom og gik i Døren. Endelig ved otte Tiden så jeg den unge Mand, frisk og elegant, komme opad Bakken og skrå ind mod Kafédøren. Mit Hjærte grassered som en liden Fugl i mit Bryst, da jeg fik Øje på ham, og jeg bused på uden at hilse.
O hvor har jeg nok af Mæle, for at tale ud min Lyst? nok af Hvælving i mit Bryst, nok af Luft, af Rum, af Lyd, ømme, zittrende og høje, for i Toner at besjele denne Overlast af Fryd? nok af Spejle i mit Øje forat fange op det Hele? nok af Sandser for at nemme? nok Erindring for at gjemme? nok af Tanker for at fatte? nok af stærke Nervestrenge for at bære Glæden længe? nok af Hjerte for at dele Ømhed nok til mine Skatte: til Margretha , til de tvende Smaa , som smile næst ved hende, til Narcissa min, som skranter, Hyacinth med Drømmermine, troende Elisabeth , aldrig af hans Undre mæt, til min Stolthed, Katharine , til de dyrebare Panter, Himlen atter mig betro'ede frem i disse Blomster groede, disse der, min egen Æt?
HJØRDIS. En kvinde, en kvinde, hm, der er ingen, som ved hvad en kvinde er istand til! Nu, en ting kan du dog sige mig, Dagny; thi det må du sikkert vide: Når en mand favner den kvinde, han har kær, er det sandt, at da brænder hendes blod, hendes bryst banker, svimler hun i sælsom fryd derved? Hjørdis, hvor kan du ! HJØRDIS. Nu da, sig mig ! DAGNY. Det tænker jeg forvist du har fornummet.
Dagens Ord
Andre Ser