United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Min glade Stemning var blæst bort, jeg var vred og fortvivlet og rejste mig straks. Jeg lod hende rydde Bordet og sagde ingenting; jeg mæled ikke et Ord. Og hun gav mig alle Papirerne i min Hånd. Der var intet andet for mig at gøre, jeg måtte forlade Værelset. Nu var også dette dyrebare Øjeblik spoleret!
Afskeden var kort og uden mange Ord de to unge Mænd omfavnede og kyssede Andrey paa russisk Vis og gik derpaa bort ad en Bagtrappe, ad hvilken de uset kunde slippe ud paa Gaden. Andrey skulde som den, der sidst viste sig paa Scenen først gaa tyve Minutter senere. Præcis paa det aftalte Klokkeslæt forlod Andrey Huset. Udenfor var det en herlig Foraarsmorgen med klart Solskin og stille mild Luft.
Tania modtog hans første Bebrejdelser uden at forsøge at forsvare sig; men da han vedblev at være uretfærdig og haard, begyndte hun at miste sin tidligere Tro paa hans Venskab for hende, og begge saa med Angst, hvorledes hver Dag bragte dem længere bort fra hinanden. Tania led ikke mindre end Andrey. En Dag, da han uventet kom op til hende, saa han, at hun havde grædt.
Men gi' mig pistolen! GINA. Vil du ha' den pigstolen med dig? HJALMAR. Ja. Min ladte pistol. Den er væk. Han må ha' ta't den med sig ind. HJALMAR. Er han på loftet? GINA. Ja visst er han på loftet? HJALMAR. Hm, den ensomme gubbe. GINA. Havde vi nu ikke lejet bort værelset, kunde du ha' flyttet der ind. HJALMAR. Jeg skulde bli' boende under samme tag, som ! Aldrig, aldrig!
Han vilde til at gaa bort fra vinduet igjen, da Jack grep ham i armen og ropte: „Se, der er han igjen!“ Longley vendte sig raskt og saa i den retning Jack pekte. Og nu var det ingen tvil om at der virkelig var en mand. Han var kommet ut fra træklyngen, de kunde tydelig se ham. Igjen hævet han armen og gjorde en vinkende bevægelse. „Hvad i alverden skal dette bety?“ spekulerte Longley.
HJALMAR. Ja visst går det fremad. Jeg tumler hver eneste dag med opfindelsen; den fylder mig. Hver eftermiddag, når jeg har spist, lukker jeg mig inde i dagligstuen, hvor jeg kan gruble i ro. Men man må bare ikke jage på mig; for det nytter ikke til noget; det siger Relling også. GREGERS. Og du synes ikke, at alle de anstalterne der inde på loftet dra'r dig bort og spreder dig for meget?
Venner!“ raaber jeg, „mine Penge er stjaalne!“ og styrter som en gal Mand bort fra Kassen.
To Smerter greb hans Hjerte paa engang, naar han mumlede stille hen for sig: »Benjamin! Benjamin!» Det var i de tungeste Timer. Da lettede hans sig ved at pensle paa Rosenknoppen. Han arbejdede stedse paa sit Blomsterstykke. Det blev aldrig fuldkomment nok. Han syntes at erindre en ny Skjønhed hvergang han lod Haanden synke og strøg sig over Panden, som vilde han stryge alt bort indtil Benet.
Barna sprang omkring og lekte, og ind iblandt maatte de rope til forældrene og spørre om forskjellig. „Var dette træ her da vi bodde her, papa,“ ropte Marie. „Ja, det træet plantet jeg som en bitte liten busk dagen efter du blev født,“ sa faren. Hun maatte bort og staa ved siden av træet, men hun fandt at det hadde vokset meget hurtigere end hun.
«Uf neimen fy da,» Fransiska vaagnet op: «Den vil vi da ikke ha vi vil ha no italiensk vel «la luna con palido canto» ikke sandt.» Hun smat bort til musikanterne og hilste paa dem som paa gamle venner lo og gestikulerte, tok guitaren og kvinket, nynnet en stump av en og anden melodi. Italienerinden sang.
Dagens Ord
Andre Ser