United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var sig bergkongen, red han fra nord, kom han til gårde med guld og med svende; tredje dags natten hjemad han fór alt med sin brud, med hende. I berget sad hun hel mangen sommer, af guldhorn kunde hun mjøden tømme, i dalen trives de yndigste blommer, hun sanked dem kun i drømme.

Bergkongen fæsted den væne viv; klagelig rinde mine dage han spændte en sølvgjord omkring hendes liv. ret aldrig du kommer tilbage Bergkongen fæsted den liljevånd klagelig rinde mine dage med femten guldringe til hver hendes hånd. ret aldrig du kommer tilbage Tre sommere gik, og der gik vel fem; klagelig rinde mine dage Kirsten sad i berget i alle dem. ret aldrig du kommer tilbage

Der er noget deri, jeg véd ikke selv, der er noget, som jeg aldrig kunde glemme; der er noget, som mægtigt fyldte min hu, som jeg aldrig forstod, som jeg grubler endnu. Beltet om mit liv ! Med guld var det bergkongen fæsted sin viv! Selv er jeg bergkongens brud! Og ingen ingen kommer for at løse mig ud. Hvem kommer? SIGNE. Gudmund, vor frænde! MARGIT. Gudmund Alfsøn! Her! Hvor kan du tro ?

Gud fri mig, kanhænde halvhundrede år; og jeg i det tre og tyvende går! Det var mig en gladere bryllupsfest, om jeg stædtes til ro under mulde. Bergkongen red til herr Håkons gård; klagelig rinde mine dage liden Kirsten stod ude, slog ud sit hår. ret aldrig du kommer tilbage