United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
Godaften, Frøken? Eller bare smile? Jeg beslutted mig til at lade det bero med at smile. Naturligvis vilde jeg hilse dybt på hende. Jeg lusked bort, lidt skamfuld over at være så tidligt ude, vandred om i Karl Johan en Stund og holdt Øje med Universitetsuret. Da Klokken blev otte, satte jeg atter opad Universitetsgaden.
Saa længe han levet, vilde der komme stunder, da han vaandet sig som nu, fordi det var slik. Og dog var det bare ham, som eiet hende. Bare i hans haand kunde hendes gyldne haar funkle nu. Hun selv, hun levet i ham nu hendes sjæl og hendes billede stod speilet i ham, saa klart og fast som i stille vand.
HJALMAR. Nej; men de sa', du var gåt igennem ; og så vilde jeg følge dig. EKDAL. Hm, snilt af dig, Hjalmar. Hvad var det for nogen, alle de folk? HJALMAR. Å det var forskellige. Der var kammerherre Flor og kammerherre Balle og kammerherre Kaspersen og kammerherre så og så; jeg ved ikke Hører du det, Gina! Han har været sammen med bare kammerherrer. GINA. Ja, det er nok svært fint i det huset nu.
Kort og godt, det hænder alle Mennesker at stå fast for en Gangs Skyld, og det just netop i de simpleste Spørgsmål. Det siger intet, det er bare Tilfældighed. Som sagt, jeg er på et hængende Hår i Færd med at få mig en liden Latter over dig.
Rejser du op til værket igen? GREGERS. Nej; jeg betragter mig som udtrådt af din tjeneste. WERLE. Men hvad vil du da slå ind på? GREGERS. Bare løse min livsopgave; ikke noget andet. WERLE. Nå, men siden da? Hvad vil du så leve af? GREGERS. Jeg har lagt lidt op af min løn. WERLE. Ja hvor længe vil det forslå! GREGERS. Jeg tænker, det forslår min tid ud. WERLE. Hvad skal det sige?
Jeg satte mig ned på Stedet, satte mig på det bare Gulv, dump træt, slagen af Forkommenhed. Jeg gentager mekanisk et Par Gange: Rejst hjem! Rejst hjem! Så tier jeg ganske stille. Der var ikke en Tåre i mine Øjne, jeg havde ikke en Tanke og ikke en Følelse. Med opspærrede Øjne sad jeg og stirred på Brevene, uden at foretage mig noget.
Folkene hans, som hadde holdt sig i bakgrunden, indfandt sig nu og begyndte at partere bøflene. Bare en liten del av kjøttet blev benyttet, mørbraden, bogene, tungen og de mest utsøkte stykker forøvrig. Alt dette blev saa læsset paa en vogn og kjørt tilbake til jernbanelinjen, mens resten blev liggende paa prærien til føde for ulver og coyoter.
Bare en konstabel vasset afsted med langsomme reglementsskridt midt i gaden. Alle andre havde som sagt hastværk, undtagen Ratje. Han blev gjentagne gange staaende i dybe tanker. Engang var det enda saa paafaldende, at en kjuagut stoppet op og spurgte om han var ansat som «Christiesstøtte», hvis ikke fik han flytte sig fra fortoget før han groede fast. Ratje smilte og tog sig sammen.
En vid slette av hustak laa under ham i dalsøkket et mylder av takene paa huser, som var gamle og nye, høie huser og lave huser det saa ut, som de var bygget op akkurat naar og hvor og saa store, som det hadde været bruk for dem i øieblikket, for det var bare paa nogen faa steder at der drog sig rette kløfter efter gater gjennem massen av takene.
Ovnen ser bra ut. Det koster 40 lire uten lys og varme og 2 for servizio. Det er billig. Skal jeg si, De tar det? De kan flytte ind imorgen, om De vil! Ingenting at takke for. De kan vite, jeg synes, det er moro at kunne hjælpe Dem litt,» sa hun i trappen. «Bare De maa like Dem. Signora Papi er renslig, vet jeg.» «Ja det er vel en sjelden dyd hertillands det?» «Aa nei da.
Dagens Ord
Andre Ser