United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !
For Boris og Vasily var der absolut intet Haab; men det var muligt, at Zina eller Botcharov maaske endog begge kunde faa deres Straf formildet, Zina, fordi hun var en Kvinde, og Botcharov, fordi han vitterligt ikke var bleven overbevist om nogen virkelig Brøde. Det eneste Bevis imod ham var, at han havde skaffet Penge til Revolutionen.
Efterat de var kommet op paa avsatsen og hadde vist Kerr hvad det var at se der, foreslog Tony ham at bli med op og se paa indsjøen. Imens vilde de andre grave endda nogen hul inde i den tomme hvælvingen. Kerr la ordentlig ivei og naadde toppen først. Tony vilde desuten først ta endnu et snapshot fra avsatsen.
„Det gør mig oprigtig ondt, kære David!“ sagde han til Vennen ved sin Side, „at vi kun kan være saa kort Tid sammen, der er en Mængde Ting, som jeg gerne vilde tale med dig om.“ „Om en Maanedstid eller saa omtrent er jeg atter i St. Petersborg. Du er vel ikke allerede rejst til den Tid?“ „Næppe! Jeg maa jo først sætte mig ind i Forholdene. Meget har sikkert forandret sig.
Ikke så meget for opfindelsen i og for sig; men fordi Hedvig trode på den, trode på den med barnesindets hele magt og styrke. Ja, det vil sige, jeg dåre har gåt her og bildt mig ind, at hun trode på den. GREGERS. Kan du virkelig tænke, at Hedvig skulde været falsk imod dig! HJALMAR. Nu kan jeg tænke, hvad det så skal være. Det er Hedvig, som står ivejen.
CATILINA. Så tykkes mig; dog véd jeg ikke visst . Men sig, hvem søger du i midnatstimen? SKYGGEN. Dig søger jeg. Vid, denne time kun er mig forundt til vandringsfrist heroppe. CATILINA. Ved alle guder, tal! Hvo er du? SKYGGEN. Stille! Jeg kommer hid at kræve dig til regnskab. Hvi under du mig ikke gravens fred? Hvi driver du mig op af dødens bolig?
Hvor uvenlig havde han egentlig ikke været imod ham, han maatte op til ham for at se at faa alt udjævnet!
Når Manden selv fandt sig i det, ja, endog havde sin store Fornøjelse af det, så var der ingen Grund for mig til at tage mig det nær. Og hvad Oldingen angik, da var Oldingen en Olding. Han så det måske ikke engang; kanske sad han og sov; Gud ved, om han ikke endogså var død; det skulde ikke undre mig om han var død. Og jeg gjorde mig ingen Samvittighed af det.
De andre stod og ventet nedenfor trappen. Jenny rakte haanden rundt og sa godmorgen. «Jeg mener, du er slik jeg,» sa Heggen. «Er det dit alvor, at du gaar ut og arbeider nu?» «Ja det er det vel!» «Du er spikende gæern du.» «Uf nei Jenny, bli med hjem da,» sutret Fransiska. «Hvorfor skulde jeg ikke arbeide, naar jeg ikke er træt? Ja kandidat Gram, nu skulde De vel ha en drosche og komme hjem?»
Hver gang vi fejrer en liden familjefest som Ginas og min bryllupsdag, eller hvad det nu kan være da træder oldingen her ind iført sin løjtnantsuniform fra lykkens dage. Men banker det så bare på gangdøren, for han tør jo ikke vise sig for fremmede, ved du, da piler han ind i sit kammers igen, så fort som de gamle ben vil bære ham. Sligt er sønderslidende for et sønnehjerte at se på, du!
„Du har vel været gnaven, fordi jeg har ladet vente paa mig, hvad, gamle Dreng?“ spurgte David, idet han klappede Andrey paa Skuldren. „Aa ja, en lille Smule! Men for Resten var jeg bange for, at der var hændet dig noget galt.“ „Snak! Hvad galt skulde der kunne hænde mig? Nej, jeg skulde bare se at faa samlet en lille Trup til at bringe med over.
Dagens Ord
Andre Ser