United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Jeg skjønner jo, det maa være fælt.» Hans stemme var blit en helt anden. «Ja Jenny, jeg skjønner det. Alen det er mit alvor at du skal gaa her under dette jeg tror bare, du gjør det værre for dig selv. Jeg synes, du burde reise til et andet sted, som var mindre trøstesløst!» Han saa utover de mørke engdrag og poppelrækkerne, som tapte sig i skodden.
Vi, vi har ikke den selvagtelse, og desuten er vi saa dovne, saa vi aldrig for alvor er besluttet paa, at vi selv vil skape vort liv og vor lykke ved at arbeide og kjæmpe for det. Hemmelig gaar vi alle og haaber paa, at en mand skal komme og forære os lykken saa vi slipper at anstrenge os for den.
Ja, det er mulig. Ikke i egen kraft, men ved Guds kraft. Den stund du utrækker din haand er Gud færdig til at ta dig ved haanden, ja lede og hjælpe dig frem paa veien. Men her gjælder det at søke med alvor og trænge sig frem. Ingen finder frem til evige ro, som sig ei vældig fremtrænger. Sjælen maa utstaa en kamp for den tro, hvorav vor salighet hænger.
De har bevist, æstetisk og forfatterligt, at al min lykke var en dåres tro, at det, jeg tog for alvor, det var latterligt; nu kræver jeg, giv mig igen min ro, men giv mig den foruden bræk og mén FALK. De kræver, jeg skal lykkens hjemmel drøfte? STRÅMAND. Ja, De har kastet på min vej en sten, en tvilens sten, som ikkun De kan løfte.
W. U. fraraadet ogsaa det slags „party,“ „ti,“ sa han, „der begynder at bli adskillig alvor i mange av de unge, og det er bedst at faa denne tilstelning saa anstændig som mulig, saa vi faar alle med.“ Saa blev der da besluttet at man skulde ha en „progressive supper.“
En Gendarm, der gik frem og tilbage paa Perronen, hjalp ham høfligt til Rette med hans Vadsæk; endnu et sidste venligt Nik fra David, og Toget dampede videre. Andrey følte sig nu for fuldt Alvor atter i sit kære Rusland. Vennerne i St. Petersborg. Da Iltoget kørte ind under det uhyre Glastag paa Stationen i St.
CATILINA. Søg din frelse ved skyndsom flugt, hvis endnu det er gørligt. LENTULUS. Ah, du tillader ? CATILINA. Tænkte du, det var mit alvor at forlade denne post i farens stund? Du kender mig kun slet. LENTULUS. O, Catilina ! Spild ej øjeblikket. Søg redning du; jeg vide skal at dø. Jeg takker dig for denne store nyhed, og jeg skal bruge den til eget bedste.
Jeg følte mig selv som et Kryb i Undergang, greben af Ødelæggelsen midt i denne dvalefærdige Alverden. Jeg rejste mig op, besat af sære Rædsler, og tog nogle voldsomme Skridt henad Gangen. Nej! råbte jeg og knytted begge mine Hænder, dette må der blive en Ende på! Og jeg satte mig igen, tog atter Blyanten i Hånden og vilde gøre Alvor af det med en Artikel.
Altid at leve i Angst, aldrig at føle sig sikker et Øjeblik paa Dagen og at vækkes om Natten ved den mindste Larm med den Tanke, at ens sidste Time er kommen aa, det maa være forfærdeligt!“ sagde han. Den brave Mand talte med saa megen Alvor og var selv saa greben af det Billede, han udmalede for dem, at de af hans Tilhørere, hvem det mest berørte, brast i Latter.
Det var over hende igjen altsammen væmmelsen, tvilen paa egne evner til at føle og til at ville og til at vælge tvilen, om hun for alvor ikke vilde det, hun sa til sig selv hun vilde ikke.