United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg hørte eder tale, hvis min Sands ej laae i Dvale, hvis ej Dødens Gravmos alt spirede i Ørets Spalt. Men hvad mere Sands behøves?
FURIA. Sværdet klinger; Catilina svæver alt på gravens rand; snart han som en lydløs skygge haster mod de dødes land. Ah, hvo er du uheldsvangre røst, der høres hist, uglen lig, når hult den varsler ifra træets kvist! Er du stegen fra de klamme skyggelande frem for at føre Catilina til dit skumle hjem? FURIA. Hjemmet er jo vandrings-målet, og hans veje gik gennem livets dynd og sumpe
Det er som han ikke vil røre mig sker det, saa er det som mot hans vilje, og efterpaa er han sint paa baade sig selv og mig . Endda jeg har førsøkt at forklare ham det . Ærlig talt saa skjønner jeg ikke, hvad der er ved det nu heller. Men jeg har ikke imot det mere . Hvis jeg kunde gjøre ham glæde med det alt som kan gjøre Lennart glæde, er godt og vakkert for mig.
Ingenting rørte sig paa øen; alt var forunderlig stille. Og nu da motorerne var stanset, hørtes bare bølgernes skvulpen mot stranden. „Det ser ikke egentlig ut til at nogen har ventet os her,“ bemerket Longley, idet han stod i vinduet og saa ut over den øde strand. „Saa meget desto bedre,“ svarte Sir Ralph, „man kan greie sig uten selskap, naar man er paa jagt efter en skat.“
Hist og her kom de forbi en bondehytte eller et baadnøst; men det livet ikke op i landskabet; for der var over det hele noget fattigsligt og fortrykt. Det var som om selve luftens raakolde fugtighed lagde en dæmper over alt som vilde udover hverdagslivets ensformighed.
»Å, en forslagen Mand,« svared jeg, »et dygtigt Forretningshoved, Agent for alt muligt, Tyttebær på Kina, Fjær og Dun fra Rusland, Huder, Træmasse, Skriveblæk . . . .« »He-he, det var da Fan!« afbrød Oldingen i høj Grad oplivet. Dette begyndte at blive interessant. Situationen løb af med mig, og den ene Løgn efter den anden opstod i mit Hoved.
Jeg løj mig frem uden at blues, snød fattige Folk for Huslejen, kæmped endog med de lumpneste Tanker om at forgribe mig på andres Sengetæpper, alt uden Anger, uden ond Samvittighed. Der begyndte at komme rådne Flækker i mit Indre, sorte Svampe, som bredte sig mer og mer.
I Hovedkvarteret traf de en Del Venner, iblandt andre Georg, som kastede sig stormende om Andreys Hals; ligesom Helene havde han troet, at han vilde blive i Dubravnik, og var derfor dobbelt glad ved det uventede Møde. Han spurgte indtrængende til Zina, og Andrey fortalte uden Udsmykning alt, hvad der var hændet, og lagde heller ikke Skjul paa sin Ængstelse for den unge Kones farlige Stilling.
Uagtet han endnu levede, var i fuld Besiddelse af sin aandelige og fysiske Kraft, havde han en besynderlig, næsten haandgribelig Følelse af at være en død Mand. Det var med en fremmeds rolige, lidt medlidende Overlegenhed, at han tænkte paa alle dem, der stod ham nær, og paa alt omkring sig. Hele hans Liv laa i dets mindste Enkeltheder saa mærkværdig klart for ham.
GUNNAR. Du kommer med ret og skel; har svenden flængt, så får manden flikke. Længe har jeg ventet dig, Ørnulf, for den sags skyld, og kan bøder gøre det, så skal vi snart forliges. SIGURD. Det mener jeg med. Ørnulf vil være rimelig. Det må du gubbe; skulde du værdsætte hende som det bør sig, da vilde ikke alt mit gods forslå! ØRNULF. Jeg skal rette mig efter lov og vedtægt, det kan du lide på.
Dagens Ord
Andre Ser