United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kort og godt, det hænder alle Mennesker at stå fast for en Gangs Skyld, og det just netop i de simpleste Spørgsmål. Det siger intet, det er bare Tilfældighed. Som sagt, jeg er et hængende Hår i Færd med at mig en liden Latter over dig.

Jeg har regnet ut, det kan vare i tre aar omtrent kanske længer, jeg har skrevet nogen korrespondanser i det sidste og hvis jeg faar solgt noget . Men min mor syntes naturligvis ikke om, at jeg vilde bruke op hele summen. Og at jeg sa op, naar jeg endelig var blit fast efter alle de aarene, jeg hadde maset med vikariater og privatelever. Mødre synes vel altid, en fast indtægt »

Hun husket, hvor de gjorde nar, da de opdaget at Jenny, fyldt fjorten aar, lekte med dukker. Men hun fornegtet sine elskede barn sa, det var smaasøstrenes dukker. Det var den tiden, hun vilde gaa til scenen. Hun og alle veninder var komplet teatergale solgte skolebøker og konfirmationsbroscher for at kjøpe billetter aften efter aften sat de paa sekstiøringen nede paa Bankpladsen.

Imidlertid kunde intet endnu siges sikkert, alt afhang af Autoriteterne i St. Petersborg. De sammensvornes Arbejde blev under disse Forhold endnu vanskeligere, idet den mindste Uforsigtighed, som kunde bringe Politiet paa Spor, utvivlsomt vilde føre til, at alle fire Fanger uden Skaansel mistede Livet.

Min Hjemelsmand fortalte, at de var saa optagne af at tale med hinanden efter alle disse Maaneders Adskillelse, at de næppe tog Notits af Retten; kun ved en eneste Lejlighed gjorde de en energisk Indsigelse.“ Og han fortalte, at Anklageren med Juryens Billigelse ikke havde undset sig for at overøse Fangerne, især de tre Kvinder, med de mest uhøviske Beskyldninger.

De fleste hvite hadde kastet frakker over sin natdragt og faat tøfler paa; men de indfødte hadde ikke brydd sig med nogen slike formaliteter, de løp omkring aldeles forstyrrede. Dale og far aapnet døren og ropte av alle kræfter: „Hermann!“ Et øieblik efter trængte en mand sig frem, og kom hæseblæsende frem til stigen.

Hele Tiden, mens jeg gik hen ad Torvet og åd mine Kager, talte jeg højt om Konen og hendes Uforskammethed, gentog for mig selv, hvad vi begge havde sagt til hinanden, og syntes, at jeg havde været hende langt overlegen. Jeg åd af Kagerne i alle Folks Påsyn og talte om dette. Og Kagerne forsvandt en efter en; det forslog intet, hvor meget jeg tog tillivs, jeg var lige bundløst hungrig.

Uagtet han endnu levede, var i fuld Besiddelse af sin aandelige og fysiske Kraft, havde han en besynderlig, næsten haandgribelig Følelse af at være en død Mand. Det var med en fremmeds rolige, lidt medlidende Overlegenhed, at han tænkte paa alle dem, der stod ham nær, og paa alt omkring sig. Hele hans Liv laa i dets mindste Enkeltheder saa mærkværdig klart for ham.

Ustandselig, nedtrampende de faldne, de vælter frem som havets vrede bølger. Jeg hører klynk og gisp og støn derude, den sidste vuggesang, hvori de dysser til ro sig selv og alle blege brødre. Nu stemmer uglen i. Den ønsker dem velkommen i de skumle skyggers rige. Nu er han altså min, alene min, og min for alle tider.

Pludselig greb hun Brevet, tørrede det omhyggeligt over Lampen og strøg en Svovlstik for at antænde det. „Aa nej, lad være!“ sagde Andrey hurtigt. „Hvorfor? Har du ikke skrevet alle Adresserne op?“ „Jo; men jeg kunde have Lyst til at beholde Brevet lidt endnu.“ „Hvorfor? For at det skulde falde i uvedkommendes Hænder?“ spurgte Helene skarpt.